Hvad sker der, når piger kommer i puberteten?

I puberteten får piger ægløsning og menstruation, derudover udvikler de også kvindelige former, får bryster og bumser, og kan opleve humøreforandringer

 

Puberteten er den tid, hvor man udvikler dig fra at være et barn til at blive voksen. Kroppen forandrer sig og kommer til at ligne en voksen krop mere og mere. Og så er der her, pigerne får ægløsning og  menstruation . Det betyder, at kroppen er klar til at kunne lave børn.

For nogle begynder puberteten, når de er 8-10 år, og for andre begynder den, når de er 13 år eller ældre. Ændringerne med kroppen sker langsomt over flere år, og de sker på forskellige tidspunkter alt efter, hvem man er. 

Hvad sker der med piger når de kommer i puberteten?

Udover, at pigerne begynder at få ægløsning og menstruation, sker der også andre ting med kroppen, når puberteten starter:

I puberteten får pigerne bryster, hofterne bliver bredere og kønslæberne vokser. Man begynder også at have dagligt  udflåd   fra skeden, man vokser i højden og éns sved begynder at lugte. Og så får man hår under armene og i skridtet. Hjernen udvikler sig også.

Når man kommer i puberteten, får mange bumser, voldsomme og pludselige skift i deres følelser (glad/ked af det) og ømme bryster. De ting sker, fordi kroppen producerer rigtig mange hormoner for at kunne udvikle sig.

 

Er jeg mon ligesom de andre?

Puberteten kan godt være en tid, hvor man er meget usikker. Man er usikker, fordi der sker store ændringer med ens krop og humør. Det kan være svært, hvis man er den første eller sidste, der fx begynder at få bryster eller menstruation. Ofte vil man bare gerne være ligesom de andre.

Nogle gange kan det også være fedt at være anderledes, og man føler sig måske pludselig mere voksen end sine venner og veninder.

Der er rigtig mange, der er usikre og forvirrede under puberteten, og det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det på den måde.

 

 

Hvis du ikke har fået svar på dine spørgsmål om pigers pubertet ved at læse artiklen, kan du stille spørgsmål på  chatten  eller på   telefonen

 

icon-phone-orange.png

Ring til os

Åben kl. 15-19

Ring til os

icon-chat-orange.png

Chat med os

Åben kl. 15-19

Gå til chatten