Min far vil ikke lade mig farve mit år og få piercinger

Af Pige på 13 år

hej privatsnak ! jeg er en 13-årig pige, og jeg har siden jeg var helt lille gerne ville farve mit hår grønt. det har altid været min yndlingsfarve. jeg vil også gerne have en septum piercing. min mor er ikke 100% imod nogle af tingene, hun siger at jeg først må farve mit hår når jeg er 15, og det samme har hun sagt med septum piercingen, fordi den ikke er permanent. her kommer mit problem: min far vil ikke have det. han synes det er at ødelægge sin krop og sit hår, og du vil fortryde det når du bliver ældre (altså vi taler om hårfarver og piercinger, ikke tattoveringer.) og jeg vil heller ikke skulle afblege mit hår, fordi jeg har rimelig lyst hår, og jeg vil have rimelig mørkegrønt hår. og jeg vil selvfølgelig også have det farvet hos en frisør. Burde jeg farve mit hår og får en piercing uden at min far ved det (når jeg blir 15, of course)? jeg ved godt jeg nok ikke burde, men det er noget jeg virkelig gerne vil, og som jeg altid har vidst jeg vil have. burde jeg go for it, selvom min far nok ikke vil kunne lide det?


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål,

Når man er i din alder kan det være rigtig svært og irriterende når ens forældre sætter grænser og siger nej til ting – men du skal huske på, at dine forældre kun gør det for at passe på dig og fordi de elsker dig. Når din far siger nej til at du må farve dit har og blive piercet er det højst sandsynligt fordi han vil beskytte dig for, at du en dag vil fortryde det. Både hårfarvning og piercinger kan blive permanent. Du kan ødelægge dit hår ved at begynde at farve det i en tidlig alder. Med piercinger vil der altid komme et ar også selvom arret ikke kan ses. Der kan også komme betændelse i en piercing, som kan give rigtig grimme skader. Når man kun er 13 år kan det være svært at gennemtænke alle de konsekvenser ens handlinger kan have – og det er derfor rigtig godt, at man har sine forældre, som kan hjælpe med at gennemtænke tingene. De er trods alt lidt klogere med deres mange år på bagen og ved at alle handlinger har konsekvenser.

Heldigvis kan man når man er fyldt 18 år helt selv bestemme hvad man vil gøre med sit udseende, så fordi dine forældre siger nej nu, betyder det ikke, at du aldrig kan få grønt hår eller piercinger.

En anden ting er også, at der de fleste steder er en aldersgrænse på 18 år for piercinger. Når man er under 18 år, er man umyndig, og det er forældrene, der har ansvaret for barnet på alle områder. Hvis man for eksempel er 16 år og gerne vil have en piercing, skal forældrene og barnet være enige om, at det er en god ide. Så vi vil ikke anbefale dig at go for it uden om din far. Det kan være en idé, at du snakker med din far om hvorfor han ikke syntes du skal gøre det. Måske I kan komme til en god løsning sammen.

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive herind igen. Ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage kl.15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 81.
Hilsner fra Sexlinien, XX107
Gå tilbage til brevkasse