Er usikker på om en fyr kan lide mig?

Af Pige på 12 år

hej jeg er en pige på 12 og jeg er vild med en dreng fra min klasse men jeg tør ikke at sige det til fordi er bange for at han ikke kan lide mig håber i læser brevet kh mig


Svar
Hej dig,

Det er dejligt at være vild med nogen, men det er ikke altid en dans på roser, hvis man er usikker på om den anden også kan lide en. Ofte når man er vild med nogen, så tænker man meget på den anden og prøver at få deres øjenkontakt og deres opmærksomhed. Måske smiler man også til dem, for at se om de smiler tilbage. På den måde så kan man få nogle tegn, som kan vise en om den man godt kan lide også kan lide en selv. Har du tænkt over om dig og ham du godt kan lide flirter?

Hvis I flirter, så kan det være at det ikke er så farligt endda at snakke med ham? Nogle gange kan man lide den anden så meget at man bliver helt genert og ikke ved hvad man skal sige. Er man så genert, så er der kun én måde at kurere generthed, og det er at springe ud i det. Generthed overvindes ved, at man springer ud i at tale med andre mennesker og på den måde oplever, at det faktisk ikke er så farligt at tage kontakt til den anden. Det kan naturligvis være svært at tale med drenge, men måske du kan få hjælp af dine veninder/venner. I kan måske sammen prøve at snakke med ham drengen som du godt kan lide? Hvis du ikke er klar til at tale med ham, så kan du prøve at skrive til ham enten på SMS eller andre steder. Hvis han svarer tilbage og I får en god samtale kørende, så kan I måske begynde at snakke lidt mere i skolen senere?

Venlig hilsen
Sexlinien

Rådgiver xx106
Gå tilbage til brevkasse