Jeg er forelsket og forvirret!

Af Dreng på 18 år

Hej. Jeg er forelsket. Jeg går i gymnasiet i 2.G og hende jeg er forelsket i går i min klasse. Jer er 18 år og jeg er et år og fire måneder ældre end hende og jeg tror ikke på noget og hun er muslim. Vi kendte ikke hinanden inden gymnasiet. Vi taler sammen hver dag i pauserne om alt muligt. Vi hjælper hinanden med lektierne og opgaverne. Vi skriver også sammmen engang imellem, men især om lektier. Jeg tror, at vi er blevet rigtig gode venner, men jeg ved ikke om hun også er forelsket i mig. Hvad skal jeg gøre? PS: jeg hørte hende tale med nogle af sine veninder om, at hun gerne vil blive gift og have børn før hun bliver 24 år. Så hun må også tænke over, at hun skal have en kæreste. Men er jeg den hun søger? Det ved jeg heller ikke.


Svar
Det er dejligt at være vild med nogen, men det er ikke altid en dans på roser, hvis man er usikker på om den anden også kan lide en. Nogle gange kan det føles som om, man hverken ved ud eller ind. Det er aldrig til at vide om du er den hun søger!

Men! Det lyder hyggeligt at I laver skoleting sammen, men har du prøvet at flirte lidt mere aktivt med hende? Du kunne prøve at kigge hende i øjnene, eller røre hende på armen, eller lignende for at se hvordan hun reagerer. Ofte når man er vild med nogen, så tænker man meget på den anden og prøver at få deres øjenkontakt og deres opmærksomhed. Måske smiler man også til dem, for at se om de smiler tilbage. På den måde så kan du få nogle tegn, som kan vise dig om hun godt kan lide også kan lide dig. Der dog ikke nogen opskrift som sådan på hvordan man flirter eller viser interssere for hinanden. Du må prøve dig frem og se hvad der fungerer.

Har du tænkt over om dig og hende flirter? Hvis I flirter, så kan det være at det ikke er så farligt endda at snakke med hende om nogle andre ting og måske tage jeres relation et skridt videre? Det kan være meget sårbart at skulle tage det første skridt i sådan en relation som din og hendes. Nu hvor du føler I måske også er blevet gode venner, så kan det virke som om at det er lidt mere på spil, som kan gå ud over jeres relation. Du kan prøve at samle de positive ting på den ene side, fx om I har flirtet og så veje det op mod den risiko der er for at jeres venskab kan blive meget anderledes fremover. Hvad tænker du om det?

Venlig Hilsen
Sexlinien ​

Rådgiver xx106
Gå tilbage til brevkasse