Tvivl om mistet mødom?

Af Pige på 14 år

hej sexlinien jeg er i tvivl om jeg har mistet min mødom. I weekenden prøvede mig og min kæreste at have sex men det var som om hullet var for lille og den kunne ikke komme ind. Kan man gøre noget for at gøre hullet større? og betyder det at jeg har mistet min mødom nu eller tæller det ikke?


Svar
Hej, tak for dine spørgsmål.
 
Der er flere ting forvundet med hvad du spørger om. Dels oplevelsen af, at dit hul er for lille, dels spørgsmålet om mødom. 
 
Det er vigtigt at huske, at skeden er et meget fleksibelt organ når der kan komme et barn ud af. Det kræver dog, at de rette omstændigheder er tilstede. Man skal være tændt, have lyst til sex, og kunne slappe af i sin krop. Ofte hvis man oplever at være for stram, eller at hullet er for lille, kan det handle om, at man ubevidst spænder i bækkenbunden som dermed strammer skedeåbningen. Det er meget almindeligt, specielt hvis det er første gang man skal til at have sex og man måske er nervøs eller spændt. 
 
En måde at overkomme dette, er ved at bruge god tid på at blive komfortabel med sin krop, og med sin partner. Det er altid godt at tale sammen om hvad man kan lide, og hvordan man godt kunne tænke sig at have sex. Man kan desuden f.eks. bruge længere tid på forspil, og bruge mund og fingre mere til at stimulere hinanden. En måde at få kroppen til at slappe af, er desuden at arbejde med sin vejrtrækning. Lange inhaleringer gennem næsen, og langsomt uden igennem munden kan hjælpe musklerne i kroppen til at slappe af. 
 
Når man taler om at miste sin mødom, taler man ofte om første gang man er seksuelt aktiv med en anden person. Det behøver ikke være penis-i-skede-sex, men blot at man har haft sex for første gang – uanset hvilken type sex. Fysisk mister man faktisk ikke noget, men grunden til du spørger kan måske hænge sammen med at du har hørt at man har en ’jomfruhinde’ som angiveligt springer første gang man har sex. Dette er IKKE rigtigt, men derimod en myte. Det man kalder en mødom, er en slimhindefold som sidder i skeden, men den springer ikke ved samleje. 
 
Hvis svaret her har givet anledning til flere spørgsmål eller ting du har behov for at tale om, kan du på hverdage mellem kl 15-19 kontakte vores rådgivere på telefon eller chat. 

xx108
Gå tilbage til brevkasse