Er det normalt at onanere til porno som pige?

Af Pige på 16 år

Hej. Jeg tror det her bliver til flere spørgsmål end bare et. Er det normalt at onanere som pige til porno? Er det okay nogle gange at drømme om at ens forældre har sex og man lige pludselig kommer med? - har ingen mødom mistet. Er det normalt at tænke dårligt om sig selv somme tider hvis man har været undervægtig hele sit liv? Er det normalt ikke at kunne sove om natten efter man har set lidt fjernsyn i noget tid hvis man heller ikke kan sove inden fjernsynet? - jeg ved godt det er mange forskellige spørgsmål, men jeg kan ikke uddybe det lige nu. Men håber I kan svare alligevel.


Svar
Hej,

Det er helt okay med mange spørgsmål. Jeg har skrevet dine spørgsmål ned og så kommer svaret efterfølgende.

Er det normalt at onanere som pige til porno?
Ja. Det er helt normalt for piger at onanere både uden og med porno. Der findes et utal af måder at onanere på, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det, der er det vigtigste, er, at du nyder dig selv og din krop, og at det er dejligt for dig. Det er ikke alle piger som tror at det er almindeligt at onanere og derfor kan det være at man ikke får snakket som meget med sine venner/veninder om det. Hvis du vil vide mere, så du kan læse om onani på Sexlinien hjemmeside ved at bruge linket her. https://www.sexlinien.dk/emneside-piger-kvinders-kroppe/pigers-kvinders-onani

Er det okay nogle gange at drømme om at ens forældre har sex og man lige pludselig kommer med?
Hvis man ikke har så meget erfaring med sex endnu, så kan man komme til at tænker på eller måske drømme om, hvordan ens forældre mon har sex. Det behøver ikke betyde at der noget galt med en. Hvad man drømmer om kan man ikke altid styre. Ens drømme kan gå i alle mulige retninger og det er de færreste som kan styre hvilken vej ens drømme går. Sexdrømme er helt almindelige, at du drømmer dette er helt i orden. Nogle gange bliver ting blandet mærkeligt sammen i drømme uden at man nødvendigvis forstår hvorfor. Hvis man synes ens drøm var meget mærkelig, så kan man gå længe og tænker over hvorfor man nu lige drømte det. 

Er det normalt at tænke dårligt om sig selv somme tider hvis man har været undervægtig hele sit liv? 
Igennem puberteten vil ens krop ændre sig meget og det kan nogle gange være svært at følge med ens egen udvikling. Det kan være med til at man er utilpas i sin krop og at man lige skal vænne sig til den her nye måde ens krop er på. Det kan være svært at være undervægtig, ligesom at det kan være svært at være overvægtig, eller at have en krop som ser meget anderledes ud. Det at ens krop måske ikke ligner de andres, kan være svært og gøre at man føler sig mærkelig eller anderledes. Det er normalt at man kan have dårlige tanker om sig selv en gang i mellem. De dårlige tanker skal dog helst gå væk igen og man skal kunne sige til sig selv, at de tanker man lige havde, ikke har så meget hold i virkeligheden. Kan man ikke tage afstand fra dårlige tanker og fylder de dårlige tanker hele ens hverdag, så kan det være rart at snakke med nogen om det. Det kan være ens venner/veninder eller noget af ens familie som man kan snakke med om det her. Hvis man er meget undervægtig og meget ked af det, så kan det også være en god ide at blive undersøgt af en læge og finde ud af om alt er som det skal være.

Er det normalt ikke at kunne sove om natten efter man har set lidt fjernsyn i noget tid hvis man heller ikke kan sove inden fjernsynet?
Fjernsyn og elektroniske skærme udsender lys, som kan få ens hjerne til at tro at det er dag og ikke aften. Nogle vil være meget følsomme over for den virkning som computere og smartphones kan have. En ting er lyset, en anden ting er det som man ser på fjernsynet/computeren/telephonen som kan gøre en mere vågen eller spændt, hvorfor at man måske ikke falder så naturligt til ro som man ellers ville. Så derfor er det meget normalt, hvis du lige skal bruge noget til på at falde i søvn. Hvis du har svært ved at sove om natten, så kan det hjælpe at man ikke ser på computer/fjernsyn/telefoner lige inden man skal sove. Man kan prøve at gå i seng på det samme tidspunkt hver dag, for at stabillisere sin døgnrytme og man kan forsøge at lave aktiviteter, som får en til at slappe af inden man skal i seng. Det kunne fx være at læse i bog. Andre ting man kan gøre er fx at dyrke motion i løbet af dagen, som påvirker kroppen positivt og forbedrer ens nattesøvn.

Venlig hilsen
Privatsnak

Rådgiver xx106
Gå tilbage til brevkasse