Kan min krop nå at udvikle sig?

Af Dreng på 15 år

Hej Jeg er en dreng på 15 som går på efterskole. Og jeg tror ikke at jeg er i puberteten endnu. Jeg har ingen hår på tissemanden, mave, under armene eller skæg. Min stemme er også ret lys. Jeg bliver nogen gange forvekslet med en pige. Kan min krop selv nå at udvikle sig? Eller kan jeg få noget til at hjælpe? Hilsen mig


Svar
Hej, tak for dit spørgsmål. 
 
Hvornår puberteten starter er forskelligt fra person til person, men man siger typisk at det for drenge starter omkring 13 års alderen, og varer til man er omkring 20 år. Derfor er svaret, at ja, din krop kan stadig godt nå at udvikle sig. Det kan være et spørgsmål om tid før du begynder at mærke de første tegn på, at din pubertet er i gang.
 
Puberteten hos drenge sker ved, at kroppen begynder at producere flere hormoner for at kunne udvikle sig. Hvis denne udvikling ikke finder sted inden for bestemt periode, kan man få hormoner til at sætte processen i gang. I så fald skal man kontakte sin læge for at blive undersøgt og få en henvisning. Uanset hvad, skader det ikke noget at kontakte sin læge for at høre hvordan man bør forholde sig. Din læge kender din sundhedsprofil, og vil have god mulighed for at undersøge og foreslå hvad du bør gøre. Har du mod på det? 
 
Hvis svaret her har givet anledning til flere spørgsmål eller ting du har behov for at tale om, kan du på hverdage mellem kl 15-19 kontakte vores rådgivere på telefon eller chat. 

xx108
Gå tilbage til brevkasse