Skal jeg flirte med ham?

Af Pige på 14 år

Hej. Jeg er en 14 årig pige. Jeg har den her drenge ven som jeg har kendt i mange år nu. Vi har ikke været sammen i to års tid men var igen sammen forleden (ikke kun os to). Jeg begynder at synes han er rigtig sød og vil gerne have noget mere med ham, men ved ikke om han vil det samme. Vi skal være sammen om en uge, men ved ikke om jeg skal flirte lidt med ham eller noget helt andet? Håber i forstår min situation og kan hjælpe mig.


Svar
Hej, og tak for dit spørgsmål

Flirten kan være en god måde at prøve at fornemme, om den anden også er interesseret i at have noget mere sammen med en. Hvis du ikke gør noget, kan det jo være, at du aldrig finder ud af, om han også har lyst til at have noget med dig. Det kan godt kræve lidt mod, at begynde at flirte. For nogen kan være bange for, at det bliver akavet, hvis den anden ikke er interesseret i en, og afviser en. Derfor kan det måske være godt, at starte blødt ud med flirten. Man går ikke hen til ham på 1. dagen og siger: "Jeg elsker dig! Lad os blive kærester!". Det er et lidt voldsomt eksempel, men overdrivelse fremmer jo forståelsen. 

En blød måde at starte ud på kan være, at forsøge at være ekstra venlig for ham. Spørg ham, om han har haft en god weekend. Tilbyd ham et stykke af den plade chokolade, som du har med. Eller fortæl ham, at du synes han har en flot jakke. En anden måde kan være, at du prøver at skrive til ham over sociale medier. Så ved han, at du tænker på ham i mellem at I ses, og er interesseret i ham. Nu spørgrer du ikke til,  hvordan man flirter. Så måske har du selv en ret god fornemmelse for, hvordan du godt kan lide at flirte. 

Så vores råd til dig er: flirten er en god måde at fornemme, om han er interesseret. Så vi tænker, at det kan være en god idé at gøre, næste gang I er sammen. Mvh Privatsnak. XX99

 
Gå tilbage til brevkasse