Forhuden sidder fast

Af Dreng på 15 år

Hej. Efter min første gang har min forhud været trukket ned bag hovdet på penissen og det vil ikke komme til bage op, selv om det altid har været oppe over hovdet. Er det normalt at det sker efter sex Desuden er det vildt ømt der oppe og det gør ondt når jeg går fordi at mine underbukser gnider op ad det udækkede hovde Hvad skal jeg gøre og er det normalt?


Svar
Hej

Det lyder ubehageligt. Vi kan desværre ikke fortælle dig, præcis hvad årsagen er, men der kan være flere grunde. Vi ved selvfølgelig ikke om I brugte kondom, men hvis I gjorde, er det måske en allergisk reaktion. Nogle mennesker kan ikke tåle latex, som er det, kondomer er lavet af. Latex allergi kan få forhuden til at svulme op. Hvis I ikke brugte kondom, kan det måske være en reaktion på skedens mere syrlige miljø. Skeden og pikken har forskellige miljøer og surhedsgrader (ph). Nogle gange kan man godt reagere på den andens miljø. Der kan også skyldes andre grunde, end dem vi har nævnt her. 

Du kan prøve at skylle dit pikhoved og forhud i koldt vand og smøre det ind i glidecreme. Hvis du ikke har en glidecreme, kan du bruge en neutral og skånsom håndcreme/bodylotion. Herfra kan du prøve at manipulere forhuden tilbage på plads. Hvis det ikke lykkedes, er det en god ide at kontakte din læge. Det er nemlig hverken rart eller hensigtmæssigt at gå og have ondt. Hvis du har tendens til meget stram forhud, kan lægen også hjælp dig med det. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19.
Telefonnummeret er 70202281

Hilsen Privatsnak, XX101
Gå tilbage til brevkasse