Jeg er forelsket i hende

Af Dreng på 13 år

Hej! Jeg er en dreng på 12 år(men jeg bliver meget snart 13) der er den her pige... Vi gik i klasse sammen men fornyeligt blev hun fjernet fra sin mor og skiftet skole :( jeg har været forelsket i hende siden 1st klasse og jeg går i sjette nu... hvordan siger jeg det jeg er en meget sky person...


Svar
Hej med dig!
- Og mange tak for dit spørgsmål.

Okay ja, det lyder meget spændende at du føler dig forelsket i hende! 
Du fortæller at hun nu har skiftet skole. Så hvis du gerne vil i kontakt med hende, så kunne du jo prøve at skrive med hende, eller ringe, eller videochatte med hende. 
Hvis du føler det er svært at fortælle hende præcis, hvad du føler for hende, så har vi et par forslag til, hvad du kunne sige til hende. For eksempel: "Jeg tænker på dig", "Jeg savner at gå i klasse sammen", "Jeg synes du er sød", "Har du lyst til at ses?"
- Du kan jo prøve at vise hende, at du kan lide hende, og bruge tid sammen med hende, så meget det kan lade sig gøre. 

Du kan læse mere om forelskelser på privatsnak.dk

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Privatsnak XX109  
Gå tilbage til brevkasse