​Vil have det bedre med mig selv

Af Pige på 14 år

Hej Jeg har det rigtig svært med mig selv og vil rigtig gerne ende mit liv, min mor mener ikke at jeg depression eller angst, men jeg har tager flere test som siger jeg har.. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil rigtig gerne have det bedre med mig selv og mit liv men mine selvmordstanker stopper mig fra det hele også i skolen..


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål på Privatsnak.dk
 
Det lyder som om, at du har det svært, og det vil vi rigtig gerne hjælpe dig med. Derfor er det også rigtig flot, at du har skrevet ind til os og sætter ord på din situation. For det er ikke let, og vi kan godt forstå, at du gerne vil have det bedre med dig selv. Og det skal bestemt lykkedes og henimod det, kan du have brug for nogle, der støtter dig. Rigtig mange mennesker kan i perioder have det svært, have dårlige tanker, have depression eller angst, og det skal tages seriøst, og det skal nok gå væk igen. Det er godt, at du taler med din mor omkring det – og måske er der også andre voksne, du kunne tale med? Det kunne være noget andet familie, en lærer, en nabo, en vens forældre eller en anden voksen, som du kan lide… Når man har selvmordstanker er det vigtigt, at man ikke går alene med disse tanker, men fortæller højt om dem. For der er hjælp at hente. Der findes livslinien.dk hvor man kan tale eller chatte med en rådgiver omkring at have selvmordstanker – de vil gerne høre på dig. Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00 – så tager vi en snak og hjælper dig på vej. Hvis du hellere vil chatte eller skrive til os igen på brevkassen, er du selvfølgelig også velkommen til det.
De allerbedste tanker, XX65
Gå tilbage til brevkasse