Familie

Af Pige på 19 år

Min familie holder mig nok udenfor. Jeg kom hjem fra skole, og der var ingen hjemme. Tænkte nok de ikke var kommet hjem endnu. Men da jeg går i køkkenet for at finde noget mad, står der en seddel på køleskabet, at de er i vores sommerhus. Jeg begyndte at græde og ringe til dem, men hverken mine forældre eller min lillesøster på 17 tog den(tror på en måde de har sagt det til hende, for hun tager den altid når jeg/andre ringer). Jeg ved ikke hvornår de kommer hjem, fordi jeg har påskeferie, men imellem tiden holder jeg mig til, hos min bedsteveninde og hendes familie, for de er også i ‘chok’ over det. Forstår det slæt ikke.


Svar
Hej,
 
Det lyder som en ubehagelig overraskelse der mødte dig da du kom hjem fra skole. Det virker underligt, at de ikke har fortalt dig at de er taget i sommerhus, men måske der er en god grund til, at de ikke svarede på dine opkald da du forsøgte at ringe til dem. Måske de var ude og gå en tur, eller at deres telefoner var gået ud. 
 
Det er godt du kan være hos din veninde og hendes familie – så har du nogen at tale om det med, og tilbringe påsken med. Forhåbentlig får du fat på dine forældre eller din søster snarrrest muligt så I kan få afklaret hvorfor de bare var taget afsted uden at fortælle dig det. Du kan f.eks. fortælle dem hvordan du oplevede at de bare var taget afsted, og hvad det betød for dig, at de ikke tog telefonen. Det kan også være, at du har behov for at fortælle dem noget andet. Har du tænkt over, hvad du vil sige til dem? 
 
Vi håber, du kan bruge svaret, ellers kan du skrive igen eller ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage kl. 15-19.
 
Var vi gode nok? Hjælp vores brugerundersøgelse :)
 
Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan jer der har fået et brevkassesvar, har oplevet svaret - var det en god oplevelse? Fik du hjælp, du kunne bruge? Var svaret nemt at læse og at forstå?
Sådan en undersøgelse er med til at sikre, vi gør det godt, når vi rådgiver børn og unge. Et interview tager maks. 10 minutter og det er frivilligt at deltage. Du skal selv ringe op til vores interviewmedarbejder på 30 18 26 19 i tidsrummet kl. 10-14 på en mandag-torsdag. Du er helt anonym og ingen kan se, at det er lige præcis dig der taler med interviewmedarbejderen. Interviewmedarbejderen ved heller ikke, hvad du har spurgt om i brevkassen.
 
Hilsen Sexlinien, xx108.
Gå tilbage til brevkasse