Jeg håber ikke at han er forelsket i mig, hvad skal jeg gøre?

Af Pige på 10 år

Hej jeg er i tvivl der er en dreng fra min klasse som er meget sammen med mig og kigger meget på mig, han er min ven men jeg ved ikke om han er forelsket i mig. Jeg håber virkelig ikke at ham er forelsket i mig. Hvad skal jeg gøre


Svar
Hej,

Du behøver ikke at gøre noget. Du kan ikke styre, om han er forelsket i dig, og det er helt okay, at du ikke kan gengælde hans følelser, hvis han er forelsket i dig.

Det er dog ikke sikkert at din ven er forelsket i dig, bare fordi han er sammen med dig og kigger meget på dig. Men hvis du gerne vil vide, om han er forelsket i dig, så kan du jo spørge ham. Du kan også spørge ham, om der er nogen andre i klassen, han er forelsket i. Og måske fortælle ham at du ikke er forelsket i nogen - eller fortælle hvem du er forelsket i, hvis der er en person i klassen, du er forelsket i. På den måde får du sagt til ham, at du ikke er forelsket i ham i hvert fald.

Vi håber, at du kan bruge svaret til noget. Hvis ikke, så er du velkommen til at skrive ind igen. Du kan også chatte med os eller ringe på 70 20 22 81 alle hverdage mellem 15-19. XX105

 
Gå tilbage til brevkasse