I tvivl om mit køn

Af Andet på 13 år

hej jeg har et problem med mit køn jeg stiller ret tit spørgsmål om jeg er en dreng eller en pige. Men kan aldrig komme med et rigtigt svar jeg syntes jeg er en pige når jeg er en dreng men jeg sidder fast i det så jeg tror jeg er en pige inde i tror jeg også ikke mine forældre ville acceptere det.


Svar
Hej
Tak for dit spørgsmål!

Rigtig mange kan blive i tvivl om deres køn og gøre sig tanker om hvem de er. Det er heller ikke noget man behøver at finde ud af over en enkelt dag, og kan faktisk godt være noget man tænker over hele livet. 

Det lyder til at du har lidt svært ved at placere dig som dreng eller pige. Det kan være det er et spørgsmål om at du stadigvæk tænker over det - det må man også rigtig gerne bruge tid på. Man har ikke travlt med at finde ud af det og du må bruge al den tid, som du har lyst til. 
For nogle kan det være rart at vide, at man ikke behøver at sige man er en dreng eller pige. Man kan også sagtens være et sted i mellem eller noget helt tredje. Mange kan godt føle sig tvunget til at skulle vælge mellem to kategorier, hvor de ikke føler de passer ind. Du kan læse meget mere om køn her: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/transkoen-og-ciskoen

Du bestemmer selv hvornår og hvordan du vil sige det til dine forældre. At fortælle om ens køn, kan være en svær ting for mange, fordi man kan have en klar forventning om, at ens forældre ikke vil acceptere det eller kan forstå det. Hvis du gerne vil tale med en anden person, som sandsynligvis har haft de samme tanker som dig, kan du kontakte LGBT Danmark, som har en rådgivning: https://lgbt.dk/raadgivning/

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Privatsnak
XX128
Gå tilbage til brevkasse