Jeg er ikke hetero mere

Af Dreng på 15 år

Hejsa! I slettede jeres svar inden, jeg fik lov til at se det, så jeg spørger igen. Jeg er i en meget speciel situation. Det hele startede for ét eller to år siden. Jeg var meget på YouTube, da min computer var brændt sammen. Der fandt jeg så en youtuber, som analyserede et spil, der hedder five nights at freddy’s. Kort fortalt er det om nogle besatte dyrerobotter. Der gik ikke lang tid før jeg fandt Discordservere med rollespil om fnaf (five nights at freddy’s). Der rollespillede jeg så i lang tid, da én af dem jeg rollespillede med valgte at give min online karakter et kys. Det udviklede sig hurtigt og jeg var kastet ud i online sex. Altså med disse karakterer fra fnaf. Jeg fik så en ny ven og han introducerede mig til pokémon rollespil, som jeg så begyndte at rollespille med ham. Jeg stolede for meget på ham. Vi blev for tætte. Han valgte at gøre ting ved min onlinekarakter og jeg accepterede det bare. Ikke lang tid efter, inviterede han en anden fyr ind i vores rollespil, som direkte voldtog min online karakter. Jeg blokerede dem begge, men det satte aftryk. En anden fra Discord introducerede mig til et fandom der hedder furry fandom. Folk var rare og venlige. Der var lidt at hvert. De karaktere som jeg elskede var der tusindvis af. Jeg lærte hurtigt hvordan andre folk hadede furrys, men valgte selv at blive en. Ud fra nogle klassekammerater, som viste mig porno, var jeg selv allerede godt i gang og havde set det mange gange før. Men søgefeltet lurede og jeg søgte på furry. Det var som en helt ny verden. Det har faktisk er ord: Yiff. Det begyndte at tage overhånd. Jeg kunne ikke tænde på rigtige mennesker. Det er svært at se forskel på kønnene på furrys, så lige pludselig var en penis attraktiv og samme med det andet. Jeg valgte at stoppe med at se porno og har ikke set det i 2 måneder og 2 uger. Det har hjulpet en del, men det har nået at indkludre min seksualitet. Jeg er ikke hetero mere… Jeg har brugt timevis på at finde min seksualitet og fandt frem til enten bicurious eller heteroflexibel. At være furry har ødelagt en stor del af mit liv. Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre næst… Jeg er stadigvæk en furry og kan ikke få mig selv til at stoppe.


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål. Vi slettede det, fordi du også har stillet det på vores anden brevkasse på Sexlinien for Unge, men her får du det igen:

Vi er umiddelbart lidt i tvivl om hvad dit spørgsmål om hvad du skal gøre knytter sig til. Vi vil derfor komme ind på flere af de ting, du skriver, men du er velkommen til at kontake os igen, hvis dit spørgsmål ikke er blevet besvaret nedenfor. 

For det første, så er seksualitet flydende og foranderlig, og gennem ens liv kan man identificere sig med flere forskellige typer af seksualitet eller identiteter. Når det så er sagt, så er seksualitet også noget der bor inde i en selv, og man kan derfor ikke "ødelægge" noget eller ændre ens seksualitet, ved at se en bestemt type porno. Det kan sagtens være forskelligt i forskellige perioder hvad man tænder på, og hvad man har lyst til at skrive ind i søgefeltet på en pornoside. Men det betyder ikke, at det er dét, der skal bestemme, hvilke betegnelser man bruger om ens seksuelle orientering ude i det virkelige liv. Det kan kun du finde ud af. 

En anden ting er, at porno eller oplevelser med karakterer i en fandom, ikke afspejler virkelig sex. Det vil sige, at man ikke kan overføre det man erfarer sig gennem disse medier, til det virkelige liv. Hvis du på et tidspunkt får lyst til at have sex med en ude i virkeligheden, så skal du lære en masse nye ting, sammen med den person. For eksempel om hvad du tænder på, hvad der føles godt, hvad den anden godt kan lide osv., men også nye ting om grænser, lyst og respekt. De eventuelle erfaringer vil derfor i mange tilfælde føre til nye, eller flere, fantasier og ting, man tænder på. Hvis der er noget man tænder rigtig meget på lige nu, så er det som oftest ikke noget man kan fjerne ved blot at sige til sig selv, at det vil man ikke længere. Faktisk kan det, at gå at sige det er forbudt at have det sådan, gøre det værre. Det er derfor vigtigt for os at sige til dig, at der ikke er noget galt med at du tænder på en bestemt type karakter.

Vi læser dog også noget andet ind i dit spørgsmål. Er det et online-miljø du godt kunne tænke dig at skrue ned for at være i, og er det noget du har brug for hjælp til? Det lyder til, at du blandt andet har haft nogle ubehagelige oplevelser i nogle af de rollespil. Og at dine oplevelser og det de har ført til af tanker hos dig, er noget der fylder meget hos dig. I så fald, er det så noget du kan snakke med nogen om? Har du en forældre, en ældre søskende, eller måske en lærer som du har tillid til, og som du kunne indvie i nogle af dine online aktiviteter? Eller måske bare nogen, du kunne dele dine oplevelser med - både de gode ting du finder i de andre karakterer i rollespillene, men også de problematikker som kan opstå? Det vil vi i hvert fald opfordre dig til, hvis det her er noget der går rundt og påvirker hvordan du har det og hvad du tænker på. 

Der er også flere steder du kan henvende dig til anonymt, hvis det giver god mening for dig. Måske det ville være godt med et sted, hvor du kunne have en længere og mere uddybende samtale, end blot et svar på en brevkasse? Du kan for eksempel skrive ind til Cyberhus.dk, som er rigtig gode til at snakke om netop dette med hvad der sker gennem det digitale. Du kan også ringe ind til os i vores åbningstid mellem 15-19 alle hverdage på 70 20 22 81, så kan vi have en længere snak om det, og sikre os, at vi svarer dét du har brug for? 

Hilsen Privatsnak, XX117
Gå tilbage til brevkasse