Vil sex ændre vores forhold?

Af Pige på 15 år

Hej jeg har en kæreste, han har spurgt om vi skal prøve at have sex. Jeg vil gerne. Jeg elsker ham meget og vi har et perfekt forhold. jeg er bange for at hvis vi har sex, at vores forhold ændrer sig. Og at vi ender med at slå op.


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål. 
Det lyder rigtig dejligt, at du har en kæreste som du elsker højt. Det lyder også rigtig dejligt, at du har lyst til at prøve at have sex med ham. 
Det fremgår ikke af dit spørgsmål hvorfor du er bange for, at jeres forhold vil ændre sig? Hvad er det, du bekymrer dig for? Det lyder til at sex er noget I har en åben snak om, så kunne du måske indvie din kæreste i, at du har nogle bekymringer i forhold til dét at have sex, og hvad de går ud på? Der er aldrig noget galt i at være ærlig om, hvordan man har det, eller at dele det med sin partner. Det lyder jo til, at dine bekymringer kommer af, at du er rigtig glad for ham. 

Hvis det er noget du har brug for at snakke mere uddybbende omkring, og så vi kan sikre os, at vi svarer på det du har brug for, er du velkommen til at vende tilbage. Enten på chat eller på telefon 70 20 22 66 i vores åbningstid alle hverdage fra 15-19.
Hilsen Sexlinien, X117
Gå tilbage til brevkasse