Kun lidt blødning ved første menstruation?

Af Pige på 13 år

Hej jeg er en pige på 13 år og jeg fik min første menstruation for 2 dage siden, men jeg bløder ikke særligt meget. er det normalt ikke at bløde så meget i starten?


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål!

Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan den første menstruation er. Der er dog mange, som oplever, at man ved den/de første menstruationer kun bløder meget lidt. Det kan faktisk også bare være en lille smule brunligt udflåd. Så du behøver ikke bekymre dig om, at du ikke bløder særlig meget. 

De første år man har menstruation, skal kroppen lige vænne sig til det.
Det kan tage lidt tid, før kroppen så at sige husker, at menstruationen skal sættes i gang hver måned, fordi hormonerne svinger meget i puberteten. Derfor oplever mange, at de ikke bløder så meget i starten, at der måske går to måneder eller mere mellem deres menstruationer. Dette kaldes at have uregelmæssige menstruationer, og det er helt almindeligt – særligt for unge.

Vi håber, du kunne bruge svaret. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller ved at ringe. Vores telefonnummer er 70 20 22 66 og vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 

Med venlig hilsen
Privatsnak, xx139

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse