Godt tidspunkt at kysse?

Af Dreng på 14 år

Hvordan ved man at det et godt tidspunkt at kysse en?


Svar
Hej!
Det kan være svært at vide 100% hvornår det rigtige tidspunkt opstår. Måske er det også mere end drøm en virkelighed at der findes et rigtigt tidspunkt. Virkeligheden er nok nærmere at der findes mange rigtig gode tidspunkter. Første gang, man skal kysse én, kan det være meget rart at være alene, så man ikke behøver at tage hensyn til andres blikke. Derudover kan det være fedt at have talt lidt sammen, måske lavet lidt sjov. Derudover hjælper det hvis man sidder tæt sammen eller står tæt på hinanden. Når man får muligheden kan man læne sig ind til den anden og give et kys.

Hvis man er i tvivl om, om den anden person også har lyst til at kysse, kan man altid spørge først. Man kan sige: Er det okay, at jeg giver dig et kys? Eller: Har du lyst til at kysse?

Man kan også prøve nogle andre ting af før man begynder på kysseriet, hvis det er lidt svært at komme i gang. Man kan prøve at lægge en arm omkring personen eller tage personen i hånden. Hvis personen holder fast eller gengælder det, kan det være tegn på, at interessen er gengældt.

Håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe eller skrive ind til os på chatten alle hverdage mellem kl 15-19.
Hilsen Privatsnak, XX112
Gå tilbage til brevkasse