Behandling for klamydia virker ikke?

Af Pige på 17 år

Hej. Får nogle uger siden fik jeg et positivt svar på en klamydia test, jeg var på en endagskur. En uge efter kom symptomerne igen, hvorefter jeg tog til lægen. Derefter blev jeg sat på en 10 dags kur, hvilke jeg er på lige nu, dog er jeg bange for, at kuren ikke virker, og når jeg er sammen med en igen, at jeg stadig har det. Jeg ved ikke om, mine hjerne psyker mig, og det følelse som om jeg skal tisse, selvom jeg ikke skal, hvilke er et af symptomerne, og det var sådan jeg fandt ud af det da jeg var på endagskuren. Jeg har nemlig noget med en, og skal være sammen med ham et par uger, dog ved jeg ik helt hvad jeg skal gøre? Kan det passe, at ingen af kurene virker, eller tænker jeg for meget over det?


Svar
Hej! 
Tak for dit spørgsmål. 
Nogle gange virker endagskuren for klamydia ikke som i dit tilfælde. Så kan man komme på en kur, hvor man får medicin længere tid som du også skriver. Det er helt almindeligt at have den bekymring, som du beskriver. Især når du stadig føler, at du har symptomer. Det kan sagtens være, at din hjerne spiller dig et puds, men det kan også være, at klamydiaen ikke helt er væk endnu. Det er dog meget sjældent, at 10 dages kuren for klamydia ikke virker. Hvis du stadig føler, at du har symptomer, når du er færdig med din kur, så vil vi anbefale dig at få en ny test for klamydia hos din læge. På den måde kan du være sikker på, at det er helt væk. 

Vi håber, at det var svar nok. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 70202281. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19.
Hilsen Privatsnak
XX116
Gå tilbage til brevkasse