vendte kondomet forkert

Af Pige på 13 år

Hej jeg er en pige på 13 år Mig og min kæreste har nu haft sex et par gange nu. Vi bruger altid kondom men den ene gang sagde han at han Måske var kommet til at vende det forkert… Min mens er nu 2 dage forsinket og jeg er bange for at være gravid Håber der er nogle der kan hjælpe Hilsen bange 13 årlige pige


Svar
Hej! Det er en god idé, hvis du prøver at få lavet en graviditetstest, så du kan se, om din menstruation ikke kommer, fordi du er blevet gravid. 

Hvis din kæreste har puttet kondomet en smule på og så vendt det bagefter, kan der nemlig være en lille risiko for graviditet. Det er, fordi der kan være sædceller i drenges præsperm (den væske fra urinrøret som smører pikhovedet, når drenge har sex).

Du kan få hjælp ved at snakke med dine forældre eller en anden voksen, du kan føle dig tryg ved. Eventuelt kan du sige, du gerne vil til lægen og så tale med lægen om den forsinkede menstruation og at du har brug for at få en graviditetstest. Men du eller din kæreste kan også købe en graviditetstest selv i et supermarked, hos Matas eller på apoteket. Den koster mellem 50-100 kr. Den kan du tage hjemme hos dig selv.

Du skal vente 3-4 uger efter samlejet før, du kan tage en graviditetstest. Viser testen, du ikke er gravid og din menstruation fortsat ikke kommer, skal du sørge for at tage en graviditetstest igen fx 2-7 dage senere. Kommer din menstruation før du tager testen, er du ikke gravid. 

Hvis testen viser, du er gravid, skal du tænke over, hvad du vil gøre ved det - vil du fx gerne have et barn eller vil du have en abort. Vil du gerne have en abort, skal du bruge et samtykke fra dine forældre. Det betyder, at de skal skrive under på, du godt må få abort. Mange forældre vil gerne hjælpe for at undgå deres barn får et barn selv.  

Jeg vil foreslå, du læser de her undersider ovre på vores anden hjemmeside Sexlinien.dk, så du ved mest muligt, der kan hjælpe dig:

Graviditetstest
Dine muligheder, hvis du er uønsket gravid
Abort, når du er under 18 år
Abort  - om hvordan du får abort og abortgrænsen

Har du flere spørgsmål, vil du gerne hjælpe dig. Så kan du skrive her igen, men du kan også chatte med en rådgiver eller ringe på alle hverdage kl. 15-19 på 70 20 22 81.

Hilsen Privatsnak, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
 
Gå tilbage til brevkasse