Er det mærkeligt at røre røven ved onani?

Af Pige på 13 år

Jeg har onaneret i et års tid eller noget, tror jeg og det går godt. På det seneste er jeg begyndt og bruge røven lidt også. Fx kan jeg stikke en finger op i numsen når jeg skal komme eller noget. Jeg har snakket lidt med mine veninder om det for de onanerer også. Men de synes det er lidt mærkeligt at bruge røven. Jeg ku lissom fornemme at de synes det var lidt klamt eller noget. Det blir jeg jo lidt ked af for gider ikk og være klam. Er det da vildt mærkeligt at bruge røven når man onanerer og er pige?


Svar
Hej med dig. 

Nej, det er ikke mærkeligt at bruge røven, når man onanerer, uanset hvilket køn man har. Du er heller ikke klam, fordi du synes, at det er rart at stimulere dig selv analt ved onani. Der er mange måder at onanere på og det er forskelligt fra person til person, hvad der føles dejligt. Der findes altså ikke "regler" for, hvad der er normalt eller ikke normalt. Onani handler nemlig om at gøre det, der føles godt for dig. 
Du skriver også, at dine veninder siger, at det er mærkeligt at bruge røven ved onani og at det gør dig ked af det. Nogle gange når man siger, at noget er mærkeligt eller klamt, kan det i virkeligheden være fordi, at man ikke helt forstår det. Det kan f.eks. være, hvis man ikke selv har prøvet det og derfor ikke ved, hvordan noget føles. Måske dine veninder ikke selv har prøvet at onanere på samme måde som dig, og de derfor ikke ved, hvordan de skal reagere? Uanset hvorfor de reagerer som de gør, er det dog ikke en rar reaktion at få fra venner, og det gør det ikke klamt eller mærkeligt at onanere ved at bruge røven.
Hvis du desuden er nysgerrig på at vide mere om onani, kan du læse mere her.

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe herind igen på telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15-19.
Hilsen Sexlinien, xx133.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema herDet kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse