Nysgerrig på at prøve oral

Af Pige på 15 år

Jeg er blevet meganysgerrig på at prøve oral. Jeg har aldrig prøvet, kun fået finger. Men dem af mine veninder der har prøvet siger det slår finger 1000 gange. Jeg har så spurgt hvad det er der er så sygt dejligt men det kan de ikke rigtig svare på. De siger bare det er meganice - også i røven! Og at man kommer vildt ved det. eg synes det lyder mærkeligt men er også blevet supernysgerrig på det. Og ville faktisk virkelig gerne prøve og få det. Men gad bare vide hvad det der er så skønt og det gør det bedre end alt andet?


Svar
Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er da helt forståeligt, at du er blevet nysgerrig på oralsex, efter at have hørt dine veninder tale så godt om det. Men det giver god mening, at dine veninder måske ikke helt har kunne forklare hvorfor de synes det er så dejligt, det kan være svært at beskrive hvordan noget føles - det er også helt individuelt hvordan det føles fra person til person.

Men hvis vi tager de biologiske briller på, så er både kønslæber, klitoris og huden omkring numsehullet hos de fleste utrolig følsomme områder (og som regel mere følsomme end selve skeden) - det der også kaldes for erogene zoner. Tungen og munden kan føles rigtig rart at blive stimuleret med, da tungen er blød, fleksibel, og våd. Især klitoris har brug for at være fugtet inden berøring, og der er spyttet fra tungen med til at gøre klitoris ekstra våd. Udover det, kan det også være en virkelig rar og intim følelsesmæssig oplevelse, hvor man måske kan føle sig ekstra tæt på den man er sammen med, eller ekstra begæret. 

Det er dog stadig, helt invididuelt om hvorvidt man kan lide det eller ej. Det er slet ikke alle der elsker at blive slikket. Så derfor kan det ikke slås fast, at oralsex er bedre end alt andet. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os på vores chat, eller telefon. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66
Bedste hilsner Privatsnak
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
 
 
Gå tilbage til brevkasse