Sex før første menstruation?

Af Pige på 14 år

hej jeg er i tvivl om man kan have sex selvom man ikke vhar fået sin føeste menstruation endu. jeg er 14 og har ikke fået min mens endu. jeg føler ikke der er noget hul eller plads til at have sex i min krop? også når jeg onanere, jeg gør det uden på læberne fordi jeg ikke kan finde noget hul? er bare virkelig bange for at have sex fordi hvad hvis ens hul først udvider sig efter sin første menstruation, og jeg først får min mens om nogle år kan jeg så stadig have sex inden da? for alle de veninder jeg kender som onanere siger at de gør det i et hul, og nogle af dem har haft sex. jeg ved godt det lyder meget forvirrende men mit overordnet spørgsmål er bare om jeg kan dyrke sex inden min første menstruation?


Svar
Hej! 

Tak for dit spørgsmål. 

Det er helt i orden at være forvirret og/eller bange, når man går med tanker som dine - det er du helt sikkert ikke den eneste der er. 

For at svare på dit spørgsmål, så kan man godt have sex, før man har fået sin menstruation. Det er dog ikke det samme som at man har lyst til det. Hvis du ikke har lyst til sex eller at onanere, så er det ikke noget du skal gøre. 

For rigtig mange, kan det godt være lidt svært at onanere i starten og det kan godt tage lidt tid, før man finder ud af hvad man kan lide. Du kan læse mere om onani her.

Der er også mange, som er i tvivl om hvordan deres skede egentlig ser ud. Du kan prøve at google en tegning af skeden eller selv undersøge den med et lille spejl. På den måde kan du også se om der er et hul. Det er dog de færreste der er født uden et hul ved skeden, så hvis du ikke kan finde den, er det en god idé at få det undersøgt af en læge.  

Når man er gået i puberteten, sker der mange forandringer med kroppen. Nogle af disse forandringer sker også omkring skeden, f.eks. kan lugten ændre sig, man oplever at få udflåd og kønslæberne vokser. Du kan læse om pigers pubertet her.
Når du læser om puberteten vil du opleve, at siden ikke fortæller at hullet vokser under puberteten. Menstruation har altså ikke indflydelse på hullets størrelse, men hullet kan godt udvide sig f.eks. hvis man er liderlig, har samleje eller under en fødsel.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Hvis ikke, er du velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 81 hverdage mellem 15.00 og 19.00. 

Hilsen Privatsnak.

 
Gå tilbage til brevkasse