Mine forældre giver mig ikke lov til at sove med min kæreste

Af Pige på 13 år

Hej jeg er en pige på 13 år, jeg har en kæreste og vi har snakket om at sove sammen. Vi er meget tætte mig og ham, og vi vil meget gerne sove sammen, det er nemlig noget vi har snakket om i lang tid. Men problemet er at min mor og far vil ikke have at jeg skal sove med en dreng da de syntes at det er for tidligt, men de kan virkelig godt lide ham, og han må gerne. Jeg har snakket med dem om det et par gange men de skifter ikke mening, selvom det er hjemme ved mig. Hvordan kan jeg få dem til at skifte mening? Hilsen en forvirret pige.


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål! 

Vi kan desværre ikke give dig nogen råd til at overtale dine forældre. Når du er 13 år gammel, er det stadig dine forældre der bestemmer, hvem du må overnatte med. Det kan godt være ret frustrerende, når ens forældre ikke giver lov til det, man gerne vil. Ofte kan det hjælpe, at forsøge at forstå, hvorfor ens forældre gør, som de gør. Derfor kunne det måske være rart for dig, at spørge dine forældre, hvorfor i ikke må overnatte sammen? Det er vel ikke noget de siger nej til, fordi de gerne vil stå i vejen for, at du er glad. Tror du ikke, at det er fordi, de tænker, det er det bedste for dig? Herudover kan det også bare være rart, at snakke med sine venner og veninder om sine frustrationer. Måske har du nogle venner, som har det samme problem? Så kan i dele jeres oplevelser, frustrationer og overvejelser med hinanden, og føle at I, i det mindste ikke er alene om jeres problem. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Hvis ikke, er du velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 81 hverdage mellem 15.00 og 19.00. 

Venlig hilsen Privatsnak, xx119
Gå tilbage til brevkasse