Bange for ikke at passe ind

Af Pige på 13 år

hej. Jeg skal starte i 7 klasse den 8/8 og vi alle 3 klasser på min årgang bliver til 2 klasser (7.x 7.y) i alle fag undtagen dansk og matematik. Jeg er bange for at dem fra min nye klasse ik kan lide mig og jeg er bange for hvis jeg ik passer ind i den nye klasse. hvad gør jeg


Svar
Hej og mange tak for dit spørgsmål!

Nu er det faktisk to dage siden at du er begyndt i din nye klasse, og vi håber selvfølgelig at det er gået meget bedre, end du havde forestillet dig. Det er helt naturligt at være nervøs for om de andre kan lide en, om man kan få venner, eller om man passer ind. Men det er faktisk sådan at mange af de andre elever helt sikker har haft det på samme måde! De fleste mennesker bruger faktisk meget mere energi  på at tænke over hvordan andre ser dem, end de faktisk bruger energi på at tænke på hvad de andre gør. 

Hvis du synes det er svært at komme til at lære de andre er kende, er det faktisk helt okay at spørge en af dine lærer om de måske kan arrangere nogle lege, noget sport eller spil, hvor der er fokus på samarbejde. Du kan også fortælle dem, at du har været bange for at de andre ikke skal kunne lide dig. Hvis I har Klassens Time, kan du måske foreslå læren at tage en snak, om det med at starte i en ny klasse. For mange er det en stor omvæltning at skulle starte i en ny klasse, så igen er du helt sikkert ikke den eneste der synes det er svært.

Vi håber at du kunne bruge svaret til noget, og ellers er du meget velkommen til at ringe igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19. På telefonnummer 70 20 22 81

Bedste hilsner Privatsnak
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse