Kan ikke få stive nipples

Af Pige på 13 år

Jeg har nogen gange film/serie aften med tre veninder. Vi ser serier til vi ikke kan holde os vågne mere og så sover vi på madrasser. Når det har været rigtig varmt har vi sovet topløs og så bare med natbukser på. De tre andre kan sagtens få stive niples men jeg kan ikke. Det går mig meget på selvom de andre trøster mig. Jeg føler mig på en eller anden måde ikke så kvindlig så. Kan jeg gøre noget?


Svar
Hej 

Det er meget almindeligt at komme til at sammenligne sin krop - eller dele af sin krop - med andres. Det er også meget almindeligt at komme til at føle sig forkert, mindre feminin, mindre flot osv. Men kroppe er forskellige og reagerer på forskellige måder. Bryster og brystvorter er forskellige fra person til person, og hvordan de ser ud og føles kan ændre sig meget. Nogle oplever tydelige ændringer i løbet af en menstruationscyklus og alle oplever ændringer i løbet af livet. Det er også forskelligt, ok man får stive brystvorter eller ej - og hvis man gør, hvad der skal til. Nogle får stive brystvorter, hvis de bliver liderlige, nogle får det ved berøring, eller hvis de fryser, og nogle får det slet ikke. Der er altså ikke noget i vejen med ikke at få stive brystvorter, eller noget man skal gøre ved det. Det man kan gøre, hvis man bliver lidt ked af det over, er måske at prøve at minde sig selv om, at brystvorter er forskellige, og det at de ikke bliver stive, gør ikke en mere eller mindre kvindelig.
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202281

Hilsen Privatsnak, XX101
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse