P-piller og pause

Af Pige på 18 år

Hej Jeg har er spg angående p piller Når man har taget sine p piller i en måned og derefter holder pause og får sin mens, hvornår skal man starte på ny pakke efter pausen? De fleste skriver at man efter sin 7 dages mens pause starter på 8. Dagen. Men hvis min mens kun varer 4 dage, skal jeg så starte på den nye pakke på min sidste dag med mens eller skal jeg stadig vente til der er gået 8 dage? Næste spg er, at når jeg har haft min mens i de 4 dage og starter på ny pakke bagefter, er jeg så allerede fra første pille fuldt beskyttet eller skal jeg vente et antal dage før jeg er sikker grundet mens


Svar
Hej og mange tak for dit spørgsmål!

Du kan i princippet godt godt nøjes med at holde 4 dages pause, men det anbefales som regel ikke, da det nemt kan give lidt kludder. Så selvom at din blødning kun varer 4 dage, holdes pausen i princippet stadig i 7 dage, hvorefter der startes på en ny blisterpakke. Det er dog vigtigt at vide at pausen ikke må varer mere end  7 dage, da du så ikke længere vil være optimalt beskyttet. 

Når du starter på en ny pakke er du fuldt beskyttet fra første dag. Også selvom du kun valgte at holde en pause på 4 dage.

Vi håber du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også kontakte os direkte - og få enten en chat, eller en samtale med en rådgiver. Vi har åbent alle dage fra kl. 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 81

Bedste hilsner Privatsnak
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse