Jeg har skrevet med en dreng i en måned

Af Pige på 16 år

Hejsaa:) Jeg er en pige 16 år. Jeg har skrivet sammen med en dreng i 1 måned nu og jeg elsker ham allerede vildt meget og ved at han har det på samme måde. Vi skriver sammen hverdag har aldrig haft det bedre før, han er så sød mod mig han spørg ind til hvordan det går, hvordan jeg har det hverdag. Han skriver hele tiden at jeg er fkn smuk og st jeg er hans prinsesse. Jeg bliver så glad bar han skriver det til mig. Men vi skal måske snakke i tlf her snart men er lidt bange får at det bliver akavet fordi vi ikke sådan rigtigt har snakket sammen før. Vi skal også måske mødes i ferien(efterårs) men jeg har den tanke at jeg ville snakke i tlf med ham først før jeg skal møde ham. Men ved også at når vi skal mødes ville han gerne have at vi kysser men ved ikke er helt klar til hvordan skal jeg fortælle ham det. Jeg elsker ham virkelig og ville ikke miste ham. Hvordan skal jeg håndtere alt det her?


Svar
Hej med dig!
 
Det lyder meget spændende! God ide at snakke i telefon med ham først, og på den måde lave en glidende overgang til at skulle mødes. Hvis du er nervøs for, om det bliver akavet, så kan du eventuelt skrive nogle spørgsmål ned på forhånd. På den måde har du noget at spørge om, hvis samtalen skulle gå lidt i stå. Og så husk på, at han nok er lige så nervøs for at snakke med dig. Det gør ikke noget at være lidt bange for, at det bliver akavet – det er bare et tegn på, at I godt kan lide hinanden.

Det kan godt være svært, første gang man skal kysse med en ny. Det bedste råd vi kan give er, at mærke efter hvad du har lyst til undervejs. Lyt til din mave. Det må gerne være spændende på en god måde, men det er ikke meningen, at man skal have ondt i maven. Det kan godt være svært at mærke forskel – og det er også helt okay at trække sig, fordi man er i tvivl - og så 2 minutter efter alligevel være klar til at ville kysse. Det er kun sundt, for det betyder, at du lytter til din mave og udforsker dine grænser på en god måde. Du behøver ikke at fortælle ham direkte, om du vil kysse eller ej. Du kan sagtens fysisk rykke tæt på eller trække dig. Hvis du gerne vil fortælle ham det, så kan du fx sige ”jeg har lyst til at kysse dig lige nu” eller ”jeg er ikke klar til at kysse endnu”. Det er altid godt at være åben og ligefrem, omkring hvad man har lyst til.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på 70202266.
Med venlig hilsen Sexlinjen
XX131

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse