Kan jeg overhovedet tiltrække nogen?

Af Pige på 14 år

Jeg er begyndt at tænke ret meget på sexualitet, nok fordi jeg er begyndt at få lyst og sådan. Jeg har aldrig prøvet noget som helst og jeg er virkelig bekymret for om jeg overhodet har noget der kan tiltrække drenge. Eller en pige for den sags skyld. Mit ansigt og hår er bare ren leverpostej og jeg er helt farveløs og går nærmest i et med tapetet. Bryster har jeg ingen af endnu og nede ved mine private dele hænger mine indre kønslæber vildt meget forneden hvad der jo er sygt grimt. Det eneste gode er at mine veninder siger jeg har en megagod røv. Altså jeg ved det jo ikke, men ved kun hvad de siger. Det er jo en trøst men er det mon nok til at få en partner eller noget - betyder den noget i det der? Jeg er faktisk ret bekymret! Tror i overhodet jeg har chancer?


Svar
Hej med dig!
 
Det lyder spændende, at du er begyndt at tænke på din seksualitet. Det er helt almindeligt, at være lidt bekymret for, om man er god nok. Heldigvis findes der lige så mange meninger om, hvad man syntes ser godt ud, som der findes mennesker. Derfor har alle mennesker mulighed for at tiltrække nogen og ”chancer” for at finde en partner. Mange er kede af, at deres indre kønslæber hænger længere ned end de ydre – men faktisk gør de det hos 50% af alle med fisser, så det behøver man ikke være usikker over. Fisser ser lige så forskellige ud som resten af kroppen. Tænk på hvor kedeligt det ville være, hvis vi alle sammen så ens ud. Hvis man gerne vil score, så kan man evt. prøve at vende det om i sit hoved, så man overvejer, hvem man selv har lyst til, og om de er ”gode nok” til det man søger. Det kan hjælpe lidt på usikkerheden.

Hvem man tiltrækker kan også tit handle om personlighed. Hvis man syntes, at en person er sød, så bliver de tit mere tiltrækkende. Derfor er det måske heller ikke så vigtigt præcis hvordan man ser ud – men i stedet at man har det godt, hygger sig med sine venner og er sød mod andre. Selvom man nemt kan blive usikker, så er det godt at træne sig selv i at tænke, at man er god nok som man er. Prøv at tænk på alle de gode ting du rummer. Måske har du en hobby eller en sport, som er er god til? Måske er du en vildt god ven? Hvilke ting kan du godt lide at lave? Det er de ting, som er allervigtigst – så skal resten nok komme.

Vi håber det var svar på dit spørgsmål! Hvis du har brug for yderligere rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00 og 19:00.
Hilsen Sexlinien. xx131

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse