TIDLIG SÆDAFGANG - HVAD GØR JEG?

Af Dreng på 16 år

Hej. Jeg er en dreng på 16 år og har lidt problemer med at komme alt for hurtigt. Når jeg onaere men også når jeg har sex. Jeg synes det er vildt pinligt at komme hurtigt under sex fordi jeg føler ik rigtigt jeg når tilfredsstille den anden person. Jeg ved godt at man kan øve sig når man onaere fx. Med start stop metoden. Jeg øve mig hver gang på at holde længe når jeg onaere og tror jeg har prøvet alle metoder. Men det er bare noget helt andet at onanere end at have sex. Når jeg har sex kommer jeg nærmeste lige med det samme og det er virkelig træls. Har i nogle ideer til havde jeg kan gøre? Tak på forhånd


Svar


Hej og velkommen til! 

Du er langt fra er den eneste, som sidder med denne udfordring. Da tidlig sædafgang desværre ikke noget der så tit bliver snakket om, kan man godt føle sig alene med problemet – og måske endda føle, at det er lidt pinligt.

Den gode nyhed er, at tidligt sædafgang (for det meste) ikke er permanent. Tidlig sædafgang er ofte fase, som kan have forskellige årssager: 
Når man først begynder at udforske sex, kan man sagtens have tendens til, at komme hurtigere end ønsket -  simpelthen fordi sex er så nyt og spændende. Man kan også føle at man kommer hurtigere end man burde, grundet urealistiske forventninger lært fra porno. Der er også flere (uanset alder), som oplever tidlig sædafgang når de har sex med en ny partner og/eller er nyforelskede. Har man præstationsangst, kan det også komme til udtryk ved besvær med rejsning, tidlig sædafgang eller begge.

Det er rigtig positivt, at du har prøvet forskellige metoder af - eksempelvis start-stop metoden. For nogen kan det tage toppen, for andre skal der lidt mere til. Du beskriver her, at onani og penetrationssex føles forskelligt, og at start-stop metoden derfor ikke virker helt optimalt. En løsning kunne her være, at få fat i det man kalder et flesh-light. Det er et sexlegetøj, som "kopierer" hvordan en vagina føles (hvis det altså er personer med vagina du har sex med). Det kan være, at en kombination af start-stop metoden og et flesh-light (med glidecreme i), kunne være en hjælp?  

Med antagelse om, at du har sex med personer med vagina, så kan det faktisk være en gave, at man får tidlig sædafgang.
Det gør nemlig, at du kan blive rigtig dygtig til andre former for sex end penetrationssex.
Penetrationssex burde generelt ikke være i fokus, da det kun er 20% af personer med vaginaer, som bliver stimuleret og kan opnå orgasme ved penetrationssex. De resterende 80% opnår ikke orgasme ved penetrationssex - men ved ydre stimulation af klitoris. Klitoris kan stimuleres på mange måder: De mest kendte metoder er med tungen (oralsex), med fingrene eller med en vibrator.
Det kan altså være gavnligt at ændre sit perspektiv og flytte fokus: Hvis din partner og hendes nydelse er i fokus, så bliver du en dygtig elsker, samtidig med, at der er mindre pres på dig og din præstation. Det i sig selv kan gøre, at du slapper af, er i nuet og derved kan holde længere.

Tilslut er det værd at nævne, at kroppen husker – på godt og ondt. Det betyder, at så snart du får nogle positive oplevelser med at kunne holde længere, at din krop re-programmeres: Det bliver altså din nye normal. Om det tager 6 dage, 6 uger eller 6 måneder, ved ingen – men du skal nok komme i mål.
Indtil da, kan du måske prøve de ovenstående idéer af.

Vi håber at vi har hjulpet dig lidt på vej! Hvis du har lyst til at lære mere om tidlig sædafgang, kan du læse mere her.
Du er altid velkommen til at kontakte os igen, enten på chat eller tlf (70202266) i alle hverdage, mellem 15.00-19.00.

Mange hilsner, Sexlinien
xx129


 
Gå tilbage til brevkasse