Onani på efterskole

Af Dreng på 14 år

Jeg skal på efterskole til næste år, men jeg er bange for at jeg ikke kan onanere så tit længere så. Lige nu onanere jeg 1-2 gange om dagen, jeg kan ikke lade være. Hvad skal jeg gøre? Vil det være mærkligt, hvis jeg spurgte min roommate, om vi skulle gøre det sammen. Jeg er ikke homo btw. eller skal jeg bare gøre det når han ikke er der, men så kan jeg bare ikke gøre det så tit. Hvis jeg gør det når han er der, vil han nok kunne høre det.


Svar
Hej med dig 

Når du kommer på efterskole, kan du prøve at finde et privatrum, hvor du kan onanere. Det kan for eksempel være et toilet.

Ift. om du kan spørge din roomie, om I vil onanere sammen, kommer helt an på, hvilken relation I kommer til at få. Du kan på forhånd ikke vide, hvem din kommende roomie er, og hvilke grænser han har. Hvis du kan mærke, at der er plads til at snakke om onani i jeres forhold, kan du prøve at gøre det. Det kan være, at han siger ja. Det kan også være, at han vil være afvisende over for dit forslag. Inden du spørger ham om onani, skal du overveje, om spørgsmålet kommer til at få betydning for jeres forhold. For eksempel hvordan vil du have det, hvis han afviser dit forslag? I hvert fald vil det nok være en god idé, hvis du venter med at spørge ham, indtil I har lært hinanden bedre at kende.

Hvis du vælger at onanere, når han er på værelset, vil han nok kunne høre det, som du selv skriver. Det kan være grænseoverskridende for ham, hvis I ikke har talt om det. Du skal derfor undgå at udsætte ham for at overvære noget, som han ikke har lyst til.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Privatsnak, XX134
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse