forelsket og forvirret

Af Pige på 16 år

Hej, jeg skriver ind her da jeg får meget mixed signaler fra den her fyr og ikke helt kan finde ud af hvad jeg stille op med det. Jeg er meget forelsket i ham og er i tvivl om han føler det samme. Vi går på gymnasie sammen, han går i 3g og jeg går i 1g, vi kyssede til den første gym fest der var, og vi begyndte derefter at ses i weekenderne og jeg mistede så min mødom til ham for 3 måneder siden, vi har derefter ses en del og også haft sex en del gange, men vi har kun ses i weekenderne. Han har givet udtryk for at han er dårlig til at svare og han har også undskyldt for det mange gange, men det gør mig meget på når der f.eks går hele 18 timer før han svarer i løbet af en dag. Han svarer mig hver dag, men der kan godt gå mange timer imellem. Her i går var jeg hos ham 7-8 timer hvor jeg også spiste middag med hans familie, hvilket jo er et meget stort step? Men synes bare det er meget mig der altid tager initiativ til ses, samt svare jeg ham langt hurtigere end han svare mig. Og jeg kunne godt tænke mig vi måske snart kom på en date eller lign., så det ikke altid er det her Netflix n’ chill. Vi er dog aldrig hos mig, men altid hos ham. Synes det hele er meget forvirrende, så ville hører hvad i tænker om min situation og hvad jeg burde gøre? Mvh en meget forvirret pige


Svar
Hej. Tak for din henvendelse.

Vi forstår på dig at du er forvirret og at situationen fylder meget for dig. Du ønsker dig mere initiativ og vil gerne ud på date med ham. Det går dig på når han ikke svarer på dine beskeder hurtigt nok. Det virker som om, at du ikke får det, du gerne vil have fra ham. Du kan ikke bestemme hvordan andre skal opføre sig, men du kan lade dem vide hvad du har brug for. Et godt råd er at snakke med fyren om, hvad du har brug for, i den relation I har sammen. Du må gøre op med dig selv, om du vil fortsætte i denne relation, hvor du ikke er helt tilfreds, selvom du risikerer at han ikke vil relationen som du vil. 

Det er altid svært, at have en oplevelse af, at man er den der vil den anden mest. Et andet råd til dig er at tale med en du er tryg ved, om hvordan du har det, så du ikke er alene med dine tanker og følelser.

Vi håber dette svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på 70 20 22 81 alle hverdage mellem 15.00-19.00

Med venlig hilsen
Privatsnak
 
XX138



Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her
 
 
 
 
 
Gå tilbage til brevkasse