Hvordan fortæller jeg min mor, at jeg måske har angst?

Af Pige på 14 år

Hej privatsnak. Jeg har et problem jeg ikke ved havs jeg skal gøre ved. Jeg har taget nogle tests og de siger at jeg har tydelige tegn på angst, men jeg ved ikke hvordan jeg fortæller min mor at jeg tror jeg har angst. Har i nogle råd eller løsninger?


Svar
Hej med dig!
- Og mange tak for dit spørgsmål. 

Du kan prøve at spørge din mor, hvad hun tænker om unge og angst, generelt. Det behøver ikke handle om dig med det samme. Måske kender din mor nogen som har prøvet det, eller også har hun selv prøvet at opleve angst. Du kan bruge de test du har fundet til at finde på emner I kan snakke om, eller spørgsmål til din mor. Hvis du så føler dig klar til at dele dine overvejelser med hende, så kan det være at I har talt jer varme på hvad angst kan være, og måske forstår hun dig så dybere.  
Det lyder mega godt, at du reflekterer over, hvordan du har det. Og det lyder som en rigtig god idé, at dele det med nogen du har tæt på dig. Du kan også prøve at tale med en ven eller en anden, som du føler er hjælpsom og støttende.

Angstforeningen har også en telefonlinje, hvor du kan prøve at tale med nogle rådgivere, som kan hjælpe dig med at blive klogere på angst og det du oplever.
- Du finder dem ved at klikke hér.

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe herind på hverdage mellem kl. 15-19 på tlf: 70 20 22 81.
Hilsen privatsnak, XX109

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse