Min venindes kønshår

Af Pige på 14 år

Jeg har en rigtig god veninde som også er 14 og vi sover af og til sammen. Jeg er shaved forneden og det er hun ikke og hun har ret så meget hår. Hun spørger mig ret tit om jeg synes hun også skal shave men jeg svarer altid at det er hendes egen sag for synes altid det er det svar der blir givet i brevkasser og sådan. At det må den enkelte pige helt selv bestemme. Men hun blir ved at spørge og inderst inde synes jeg jo at det ville være rart hvis hun shavede for jeg synes det er pænest og ville også være lidt rart for mig når vi skal ligge sammen. Men kan jeg være bekendt at sige hende min mening?


Svar
Hej med dig. Tak for dit spørgsmål.

Vi er lidt usikre på, hvad du mener med at sove og ligge sammen. Mener du, at I har sex eller at I sover sammen som venner? Uanset hvad, virker du som en god veninde, for du har nemlig helt ret i, at det er helt op til din veninde, om hun barberer sig eller ej. Det er nemlig helt op til én selv, om man har kønshår, barberer dem væk eller lade nogle af dem være. Derfor kan vi desværre ikke give dig et svar på, om du kan være bekendt at sige din mening til hende. Men vi får lyst til at spørge dig, hvad du tænker, du vil få ud af at sige din mening til din veninde?
Vi får også lyst til at spørge dig, hvorfor du inderst inde synes, at det ville være rart, hvis hun barberede sig og hvorfor du synes det er pænest? Du beskriver også, at din veninde bliver ved med at spørge ind til din mening. Har du spurgt hende, hvorfor hun er interesseret i din holdning til, om hun skal barbere sig eller ej?
Du kan også finde mere info om kønshår her og intimbarbering her

Vi håber, at vores svar har givet nye perspektiver på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe herind igen på tlf: 70 20 22 81. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19. 

Hilsen Privatsnak
xx133
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse