Hvide knopper

Af Dreng på 14 år

jeg har hvide knupper under penis hoved hvad er det?


Svar
Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg tror mange andre drenge også har spekuleret over. De hvide knopper du beskriver lyder som ganske almindelige talgknopper. Talgknopper er sådan set bare en slags hudorme, som man kan få de fleste steder på kroppen - og altså også på penis. Især i puberteten kan man få mange, men de vil som regel blive færre, eller gå helt væk efter nogle år. Selvom knopperne kan være irriterende, er de ikke farlige, og som regel er der ikke noget at gøre ved dem. Nogle vælger at få dem fjernet kosmetisk, hvis de igennem deres voksenliv fortsat har mange, og er generet af dem. Men det er ikke noget man nogensinde vil tilbyde en teenager, da de stort set altid forsvinder af sig selv med årerne.
Hvis du har haft ubeskyttet sex, eller knopperne gør ondt eller klør meget, så er det dog en god idé med et hurtigt smut til lægen, men ellers ser vi ingen grund til bekymring. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Vi har også åbent hos vores chat og telefonrådgivning på alle hverdage ml. kl 15 og 19. Telefonnummer: 70 20 22 81

Bedste hilsner Privatsnak
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
 
Gå tilbage til brevkasse