Hvad betyder det at komme?

Af Pige på 13 år

Mine veninder snakker af og til om "at komme". I starten vidste jeg ikke hvad det betød men nu har fundet ud af det betyder orgasme. Jeg synes godt nok det er et mærkeligt udtryk for hvor kommer man hen? Hvordan er det sære udtryk da blevet til?


Svar
Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. 

Det er helt rigtigt, at når man snakker om "at komme" i forbindelse med sex, handler det om at få en orgasme. Helt præcist hvor udtrykket "at komme" kommer fra, vides ikke, men det bruges i mange lande. 

Og hvor kommer man hen.. Når man får en orgasme, udløses der en masse hormoner, som skaber nydelse i din krop. En orgasme varer som regel ikke mange sekunder, men det kan være en længere rejse, at komme derhen. Nogen gange kan det tage lang tid at få en orgasme, og det er heller ikke noget som opstår, hver gang man har sex. Så når man snakker om at komme, betyder det måske at man kommer til et meget nydelsesfuldt sted i sin krop? 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.

Hilsen Sexlinien xx136.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Gå tilbage til brevkasse