3 spørgsmål om sæd

Af Dreng på 20 år

Hej. Jeg har lige 3 spørgsmål indenfor det samme. Når fyren kommer oppe i pigen, sprøjter han så eller kommer det bare stille og rolig ud af fyren hvis man ikke bruger kondom og løber der så lidt ud af skeden eller bliver det oppe i pigen? Hvis man nu bruger kondom , udvider kondomet sig så sæden kan være der i? Det sidste spørgsmål hvordan føles det for pigen at fyren får udløsning med eller uden kondom ? Jeg ved ikke så meget om det, da jeg desværre ikke har fået udløsning hvad jeg ved den ene gang jeg har haft sex.


Svar
Hej 

Det er tre gode spørgsmål.
1. Hvor meget det "sprøjter" når man har udløsning afhænger primært af ens bækkenbundsmuskulatur og hvor opstemt man er. De fleste "sprøjter" når de får udløsning, og det er uanset om det er igennem onani eller pik-i-skede sex. Når sæden kommer op i skeden, skal det også ud igen. Det hjælper tyngdekraften med, så når man sætter eller rejser sig op, falder det ud af skeden. Men man kan godt være blevet gravid alligevel. 
2. Kondomer er elastiske, så der er plads til sæden, selvom kondomet sidder helt stramt om penis. Kondomer skal sidde helt stramt ellers kan sæden falde ud.
3. Det er meget forskelligt. Det afhænger både af hvor følsom kvinden er og hvor kraftigt manden ejakulerer. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202281

Hilsen Privatsnak, XX101
Gå tilbage til brevkasse