Kan jeg tillade mig at skrive et brev til hende?
Af Pige på 19 årHej Privatsnak Jeg har et lidt anerledes spørgsmål. For at i forstår, kommer der lige en kort bag historie: Da jeg gik i folkeskole (jeg er 19 år om lidt og afslutter gym til sommer), havde jeg en lærer, som jeg var særligt glad for. Lad os kalde hende Susanne. Susanne og jeg var tætte, fordi vi havde en fælles interesse i fritiden, hvor vi faktisk kendte hinanden, før hun blev min lærer. Jeg udviklede mentale problemer omrking 7. Klasse, hvor Susanne var den eneste, jeg følte mig tryg ved. Selvom jeg gik til psykolog, så var Susanne alligevel den eneste, jeg kunne snakke med om alt. Jeg kom altid til hende, hvad end det handlede om problemer, positive ting, eller om jeg bare havde brug for et godt råd fra en voksen. Da jeg afsluttede folkeskolen, forsikrede Susanne mig om, at jeg altid kunne komme til hende. At vi stadig kunne ses til en kop kaffe, og at vi jo ville se hinanden i fritiden, da vi som sagt delte en interesse. Sådan blev det desværre ikke. Jeg skrev gentagende gange til Susanne, om vi skulle gå en tur, indtil hun til sidst skrev, at hun ikke havde overskud til det. Hvilket er helt fair! Det gjorde mig bare så ked af det, fordi jeg følte, at jeg pludselig havde mistet den ene person, jeg var mest tryg ved. Jeg havde ikke nogen venner at gå til, og selvom jeg elsker mine forældre overalt, så var det altså ikke det samme. Jeg kunne ikke snakke med nogen om, hvor svært det var for mig, at Susanne pludselig var ude af mit liv på en måde, fordi jeg følte, at alle syntes det var underligt, at jeg følte mig så tryg ved en lærer. Selvom det nu er ved at være omkring 2,5 - 3 år siden, jeg sidst havde rigtig kontakt med Susanne, så tænker jeg stadig på hende til tider, når jeg har det svært og ikke føler, at jeg kan snakke med nogen. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at Susanne skulle vide, at jeg tænker på hende. (Vi skriver stadig tillykke til hinanden på fødselsdage, skal det siges). Jeg har overvejet at skrive et brev til hende, men jeg er bange for, at hun tænker, at det er mærkeligt. Eller at hun måske tænker, at jeg bare skal lade hende være. For det var lidt sådan, jeg tolkede hendes besked, da hun skrev, at hun ikke havde overskud til at ses. Men jeg ved ikke, om det bare er mig, der tager det som en “lad mig nu være” besked? For, hvis hun havde det sådan, hvorfor ville hun så love mig, at jeg altid kunne komme til hende, selvom jeg gik ud af folkeskolen? For at komme til sagen, så er mit spørgsmål, om jeg kan tillade mig, at skrive et brev til hende? Og har i evt. en ide til, hvad der kunne være godt at få skrevet? Fordi jeg sidder lidt med en følelse af, at noget er uforløst. At jeg måske har været for meget. Jeg håber, at i kan hjælpe mig! Venlig hilsen en pige på snart 19 år
Svar
Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!
Først og fremmest, kan vi virkelig godt forstå at det har gjort ondt og været svært at miste kontakten til Susanne. Især når hun rent faktisk forsikrede dig om, at du kunne række ud efter hende ved behov. Hun har tydeligvis kommet til at love mere end hun kunne holde, og det kan selvfølgelig ske for os alle, men i dette tilfælde har det jo i meget lang tid påført dig svære følelser og en knugende tvivl. Susanne begik altså en fejltagelse, ved at love dig at holde kontakten. Måske tænkte hun ikke at du ville tage det så bogstaveligt, men det kan også være at det virkelig var hendes intention, som hun så desværre bare ikke kunne overholde. Vi kan jo ikke vide hvad der sker i Susannes liv, og hun kan have rigtig mange grunde til ikke at have overskudet.
Her hos Privatsnak ved vi at lærerere kan have en kæmpe betydning i et barns liv, også når det handler om de mere personlige temaer og problematikker. Det er altså på ingen måde underligt at du følte så stor en tryghed til Susanne. Hun er jo nok den voksne du har set mest udover dine forældre, så det giver god mening at hun har været din fortrolige gennem en svær tid.
Det er fint at du - selv i en svær tid, kunne respektere Susannes grænse. Men når du stadig sidder tilbage med den uforløste følelse, og de svære tanker om hvorvidt du mon har "været for meget", så tænker vi at det faktisk ville være helt okay at skrive. Det er okay at have brug for noget afklaring, og også helt okay at spørge efter den. Det er ikke sikkert at hun kan give dig den, men så har du gjort hvad du kunne for at komme videre. Et brev lyder faktisk som en rigtig god idé, hvor du evt. kan dele mange de tanker med hende, som du faktisk har delt med os. Måske kan det også være en måde for dig, at kunne bevare minderne om dig og Susannes relation, som noget rigtig trygt og positivt, hvis du på en måde får forløsning for dine tanker.
At du i det hele taget har kunne åbne dig, og været fortrolig over for din lærer i så ung en alder, ser vi som noget enormt positivt, og det kan måske give dig en tro på, at du igen i dit liv kan møde et menneske, som du kan åbne dig for og blive fortrolig med. Måske er det tid til at du får sendt brevet afsted, og på samme tid begynder at åbne dig op for nye tætte og fortrolige relationer. Kender du til Headspace? Headspace er en organisation med en masse frivillige rådgivere, der har afdelinger rundt omkring i Danmark. Deres formål er at sætte fokus på unges problemer og trivsel. Hos Headspace kan man få gratis samtaler om det der er svært. Enten ved at møde op i en af deres afdelinger, eller via chat eller brevkasse. Tjek deres hjemmeside ud her.
Vi håber at du kan få gavn af svaret. Husk du er altid mere end velkommen til at skrive igen! Du kan også ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 81
Venlig hilsen Privatsnak
xx132