Normalt med pik på 13cm?

Af Dreng på 15 år

Hej, er det almindeligt at min pik er 13cm nå jeg er 15? For mine venner siger at de har en på 17cm.


Svar
Hej med dig! Tak for dit spørgsmål.
Pikke kommer i forskellige størrelser og ser forskellige ud. Pikke vokser som regel indtil man er omkring 20 år, så derfor kan din pik stadigvæk vokse. Men vi kan fortælle dig, at din pik allerede ligger i normalområdet så derfor kan vi svare ja til dit spørgsmål – det er helt almindeligt med en pik på 13 cm.
Det er ikke til at vide, om dine venner har en pik på 17 cm selvom det er det de siger. Folk måler forskelligt, og kan sagtens overdrive. Hvis du vil læse mere om pikstørrelser, så kan du læse mere her.

Hvis dine tanker omkring pikstørrelse handler om sex, så kan vi fortælle dig, at størrelsen ikke har noget at gøre med hvor god en elsker man er eller kan blive. Der er ingen sammenhæng mellem de to.

Hvis du får brug for at snakke mere om det eller har andre spørgsmål, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på vores chat, eller ringe til os på 70 20 22 66 alle hverdage ml. 15-19.

Hilsen Sexlinien
xx10 
Gå tilbage til brevkasse