Ikke klar til at flytte hjemmefra

Af Pige på 17 år

Jeg er bange for jeg skal flytte hjemme fra som 18 årig fordi jeg føler mig ikke klar men ifølge kommunen er jeg klar fordi jeg kan så mange ting men det eneste jeg mangler er bare mere overskud til de ting man skal i sin hverdag så derfor har jeg fået en unge konsulent som skal selvstændig gøre mig så jeg er klar. Kan man godt sige at man ikke gider og have en unge konsulent længere så jeg bare kan blive boende? Og hvis jeg siger at jeg ikke er klar til at flytte hjemme fra vil de flytte mig til et bo sted og det er slet ikke mig.


Svar
Hej med dig, og tusinde tak for dit spørgsmål!

Vi skal først gøre dig opmærksom på, at vi ikke er eksperter inden for serviceloven, og ikke kender til din konkrete situation. Bor du hjemme hos dine forældre, eller bor du på ungdomspension/institution? Måske kan du vise den her besked til din sagsbehandler/kontaktperson/eller hvem der er inden over din sag. Fortæl dem at du ikke føler dig klar, og at et bosted ikke er et sted. hvor du vil føle dig hjemme. 
For at du kan få mere hjælp og en ordentligt vejledning, vil vi anbefale dig at kontakte følgende:

Ung ret: http://www.ungret.dk/kontakt  -- Er en organisation, der tilbyder gratis retshjælp til unge ml. 16 og 30 år.
Børnetelefonen https://bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/  Børnetelefonen er eksperter i børn og unges vilkår i Danmark. De har blandt andet beskæftiget sig med børns rettigheder i mange år, og kan give dig et overblik, over netop dine rettigheder.

Vi ønsker dig det bedste!
Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her på brevkasesn, eller via vores telefon eller chatrådgivning. Vi har åbent på alle hverdage ml. 15 og 19. Telefonnummer: 70 20 22 81

Bedste hilsner Privatsnak
xx132
Gå tilbage til brevkasse