Har jeg forhudsforsnævring?

Af Dreng på 14 år

Hej. Er det normalt at jeg ikke kan trække mit forhud bag hovedet når den er stiv? Kan nogle gange godt når den er slap så det vil sige at jeg godt kan gøre den nogenlunde ren, men det er ret træls når man onanere at den ikke kan komme så langt ned og er bange for at det er træls når man en dag skal ha sex


Svar
Hej! Tak for dit spørgsmål.
 
Det er en mulighed, at du måske har det som kaldes forhudsforsnævring. Dette skal undersøges af en læge. Det kan være lidt nervepirrende at gå til lægen for en sådan undersøgelse, men det vil være klogt at få undersøgt tidligt.
Behandling kan i mange tilfælde bare være venten eller en binyrebarkhormon creme, men der også andre muligheder hvis det ikke virker.
 
Forsnævret forhud er almindeligt hos nyfødte og små børn og forsvinder spontant hos de fleste, hvorefter kun ca. 1% af teenage drenge har forsnævret forhud. Det gode er at der er god behandling og hjælp at hente.
 
Hvis du har flere spørgsmål eller brug for hjælp til at kontakte din egen læge, så er du velkommen til at skrive og ringe.
Mvh Sexlinien, xx16
Gå tilbage til brevkasse