Store brystvorter

Af Pige på 20 år

Hej Det brune omkring mine brystvorter er mega stor og jeg synes det er grimt. Er det farligt? Og hvordan får jeg det til at være mindre?


Svar

Hej med dig, 
Tak for dit spørgsmål!

Bryster og brystvorter er vidt forskellige fra person til person. Størrelsen af det område ved brystvorterne, der er dækket af farve, kan både være stort og småt.

Vi får rigtig mange spørgsmål der handler om bekymringer over hvorvidt kroppen er ”forkert” og hvad der er normalt. Der findes desværre nogle meget høje og urealistiske kropsidealer og forestillinger om, hvordan en krop - eller specifikt bryster - skal se ud for at være "flotte". Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan samfundets kropsidealer påvirker en, men langt de fleste bliver påvirket af dem i en eller anden grad.

Der er desværre ikke nogen naturlig måde at gøre brystvorterne anderledes. Men hvis det er meget generende, eller ændrer form eller størrelse, så er det en god idé at gå til lægen. 

Du er meget velkommen til at kontakte os igen her på brevkassen, eller du kan henvende dig til vores chat eller telefonrådgivning: alle hverdage fra 15-19. Telefonnummer: 70 20 22 66

Hilsen Sexlinien
XX17
Gå tilbage til brevkasse