Skal jeg finde mig en ny veninde?
Af Pige på 13 årJeg har en rigtig god veninde i skolen. Eller mere havde. For noget er gået galt i ferien. Vi var ikke ret meget sammen i ferien for enten var hun væk på ferie eller så var jeg. Da vi started skole igen var det som om hun ikke rigtig gad snakke med mig mer. Når jeg spørg hvad der er i vejen siger hun bare: ikk noget! Har også prøvet at skrive til hende om hvad jeg føler men det svared hun ikk på. Har fundet ud af at hun var meget sammen med en anden pige fra skolen i ferien og nu er det også hende hun går over til i frikvarterne. Vi har også altid gået på toilet sammen i skolen. Det synes jeg vi blev rigtig tætte af. En af de gange hun tog mig med på toilet fordi hun skulle sk... sagde hun at der bare aldrig nogensinde var andre end mig der måtte se hende sk... Det blev jeg helt varm af for jeg følte jo at der så også var en sexuel connection eller noget mellem os. Men her efter ferien siger hun : ikk lige den her gang hvis jeg spørger om hun vil med på toilet og jeg har heller ikk været med hende men jeg har set hun tager hendes ny veninde med på toilet. Jeg må jo så også indrømme at den anden pige er noget kønnere end mig, ja hun er faktisk rigtig smuk. Tænker i jeg bare skal opgive at få hende tilbage og se mig om efter andre veninder (selvom det er svært) og måske nogen der gider gå på toilet med mig? Jeg har svært ved at se en udvej nå hun ikk rigtig gider snakke om det.
Svar
Vi kan godt forstå, at det er en svær situation du står i. Det gør ond, når ens gode veninde lige pludselig ikke vil bruge tid med en uden en begrundelse. Det lyder som om, at I har været meget tætte, og som du selv skriver, lyder det til at noget har ændret sig i løbet af sommerferien. Du lyder som en sød veninde, som flere gange har forsøgt at arbejde på jeres venskab. Men det kan være svært, når du ikke ved, hvad der er gået galt, og når der ikke kommer et respons fra din veninde. Sådan kan mange opleve det, når der går knuder i venskabet. Ind imellem har venskaber perioder, hvor man ikke er lige så meget sammen. Det er der i hvert fald mange som oplever det sådan. Nogle gange er man mere sammen med en veninde og andre gange sammen med en anden. Det betyder heldigvis ikke, at venskabet er forbi.
Måske er det svært for hende at sætte ord på, hvad hun føler eller tænker omkring jeres venskab? Det kan være en ide, at give jeres venskab lidt plads. I melletiden kan du bruge tid sammen andre. Der er helt sikkert en masse søde piger derude, som du kan blive venner med. Nogle gange kan det være svært at forestille sig, at man vil finde andre venner, som man vil blive lige så glad for. Men tænk på, at du kommer til at møde rigtig mange søde mennesker i fremtiden, og nogle af dem vil helt sikkert blive dine gode venner.
Det er selvfølgelig meget svært, nå man er i tvivl, om hvorfor ens veninde lige pludselig opfører sig anderledes. Især når stærke følelser har været i spil. Du skriver, at du har følt dig seksuelt tiltrukket af hende. Nogle gange kan man være tiltrukket af en veninde, som man rigtig godt kan lide. Det kan være seksuelt som du skriver, eller så er man bare rigtig glad for sin veninde. Det er kun dig, som kan mærke, hvad for en af de to nævnte følelser er gældende for dig.
Du kan også vælge, at skrive til hende, hvad du føler, og hvordan hendes opførsel påvirker dig. Og at du har brug for, at I taler om, hvad der er sket med jeres venskab. Du kan gøre det nu, eller du kan vente til et tidpunkt, som du vurderer som det rigtige. Det er helt op til dig.
Du skriver ikke, om du har snakket med nogen om, hvordan du går og har det med din veninde for tiden, men vi tænker, om du mon ville have lyst til at fortælle din mor eller en anden voksen om, hvordan du oplever det, og hvor ked af det du er..? Nogle gange kan det hjælpe rigtig meget at lette sit hjerte til én, man kender godt...
Håber det var svar på dit spørgsmål, ellers er du altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen eller prøve vores chat eller telefon i tidsrummet 15-19 mandag-fredag. Vores nummer er 70 20 22 81
Mvh, Privatsnak xx134