Min pik er klistret
Af Dreng på 20 årNår jeg mærker på min pik og trækker foruden lidt tilbage så er det som om den er lidt klister/fugtig nogle gange er det sæd eller hvad er det ? Hvad kommer det af og er det fordi jeg tænker på sex og piger ?
Svar
Hej,
Tak for dit spørgsmål, det kan vi godt forstå du undrer dig over. Og det er jo super godt at være nysgerrig på hvad der sker med kroppen og hvorfor det sker.
Det lyder til at det du beskriver er hvad man kalder præsperm. Det er netop en lidt tyktflydende, farveløs og lettere klistret væske som kommer ud af en mands/drengs urinrør. Og nu ved vi selvfølgelig ikke om det er sådan at du godt kan lide at tænke på sex og piger, som du selv også beskriver, men præspermen kommer typisk når man bliver seksuelt ophidset.
Det er en fuldkommen naturlig ting som sker for det fleste drenge og mænd engang imellem og det er ikke spor farligt. Præspermen har to forskellige funktioner. Dels forbereder den urinrøret, så sæden kan passere igennem urinrøret nemmest muligt når man får det der hedder en udløsning. Og dels smører præspermen også selve pikhovedet og forhuden, mens manden/drengen har sex, så gnidningsmodstanden bliver mindre ubehagelig for huden.
Det er meget forskelligt, hvor meget præsperm en dreng eller mand udskiller. Og siden du netop beskriver hvordan din pik føles klistret når forhuden trækkes tilbage, vil vi anbefale du husker at vaske den hver dag. Især under selve pikhovedet - ellers kan det nemlig godt begynde at blive gulligt og lugte en smule.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Og hvis ikke, er du mere end velkommen til enten at skrive ind til os igen eller kontakte os på 70202266 imellem mandag-fredag kl. 15:00-19:00.
Venlig hilsen,
Sexlinien, XX15