Hjælp, vild med min vens eks-kæreste

Af Pige på 13 år

Hej jeg er en pige på 13 jeg er blevet vild med denne dreng og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men det ikke bare det ham drengen er en af mine rigtige gode veninders ex og det er slet men han er så sød og flot så jeg ved ik hvad jeg gør for det skete lidt på et tidspunk men ved ik om ham vil noget eller om han overhodet vil have nog han er flot sød og bare dejlig hvad gøre


Svar
Hej med dig. Tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest; hvor dejligt, at du er blevet vild med en person! Men vi kan godt forstå, at det er en lidt forvirrende situation for dig også, hvis det er din venindes eks-kæreste. 
Hvor lang tid har du været vild med ham fyren? Følelser kan være en sjov størrelse, og de kan nogle gange skifte meget. Nu ved vi jo ikke, hvor længe du har været vild med ham, men nogle gange kan det være godt at give det hele lidt tid. Nogle gange kan følelser opstå og forsvinde hurtigt igen. Andre gange varer de ved i længere tid. Ved at give det lidt tid, kan du måske se det an og mærke, om det er nogle følelser, du har lyst til at tage mere handling på?
En anden mulighed kunne være, at dele dine følelser med din veninde? Det er svært for os at vide, hvordan din veninde vil reagere, men det kan være, at hun vil reagere på en omsorgsfuld, imødekommende måde? Uanset hvad, kan du derigennem måske mærke, om du har mere eller mindre lyst til at handle på dine følelser for ham fyren?
Det kan også være, du har andre venner omkring dig, som du har lyst til at dele dine tanker med?

Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til os igen, hvis du har lyst til det. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15-19 på chat, brevkasse og telefon: 70 20 22 81.

Hilsen Privatsnak
xx133
Gå tilbage til brevkasse