Kløe i numsen

Af Pige på 13 år

Engang imellem klør det virkelig meget i numsen. Det er især om aftenen det sker og så kan jeg have svært ved at sove. Jeg vil ikke sige det til min mor for så vil hun bare undersøge mig og det gider jeg ikke. Jeg har en veninde som jeg har et intimt forhold til og jeg har fået hende til og kigge mig efter i røven men hun synes det ser normalt ud og kan ikke finde noget. Hvad skal jeg gøre? Kan jeg få noget på apoteket eller i matas?


Svar
Hej med dig,
Det lyder virkelig ikke særlig rart! Det er super irriterende med kløe i numsen og især hvis man ikke kan sove om natten på grund af det. 

Vi kan desværre ikke vurdere herfra hvad årsagen kan være, så derfor er det også svært at sige hvad du skal købe på apoteket eller i Matas.

Numsen er et sted hvor der kan samles mange bakterier – så derfor er det vigtigt at vaske den grundigt. Men samtidig skal den heller ikke vaskes FOR grundigt, da alt for grundig vask fjerner fedstofferne og gør én mere modtagelig for gener. Samtidig så kan det hjælpe at holde området omkring anus tørt og også benytte sig af undertøj lavet af bomuld, da det generer huden mindre. Det er også vigtigt at prøve at undgå at klø, da det kan forværre det.

Hvis det står på længe, lyder det som et smut til lægen ville være en rigtig god idé. Der er nemlig også nogle tilstande eller symptomer som man ikke umiddelbart kan se ved at blive undersøgt i numsen af en anden.  
Hvis du ikke har lyst til at involvere din mor, så kan du sagtens bestille tid hos lægen uden dine forældre skal vide det. Det kan være at lægen skal kontakte dine forældre, hvis du skal i behandling for noget, men det kan dig og din læge snakke om. (Og dine forældre kan dog stadig tilgå din journal, da du er under 18).

Håber du har fået svar på dit spørgsmål!

Ellers er du altid velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien
XX17
Gå tilbage til brevkasse