Menstruerer man på p-piller?

Af Dreng på 20 år

Hej Håber ikke mit spørgsmål er dumt og spørge om men er i tvivl om det da jeg desværre ingen kæreste har som jeg kan spørge. Hvis en pige er på prævention i form af P-piller eller andet, kan hun så få sin menstruations eller får hun kun den hvis hun ikke er på noget prævention ?


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål, som forresten slet ikke er dumt :)

Hvis en pige/kvinde tager prævention i form a p-piller vil hun stadig kunne opleve at bløde når hun enten tager en uges pause mellem blisterpakkerne eller hvis hun har gået en lang periode uden pause. Andre kvinder oplever slet ikke at bløde, selvom de ikke holder pause mellem blisterpakkerne. Denne blødning som piger/kvinder får på p-piller er dog ikke det vi kender som menstruation, da p-pillerne stopper ægløsningsprocessen, som er den der normaltvis fører til menstruation. Den blødning som man kan opleve under menstruation er det som læger kalder en bortfaldsblødning, som er den blødning man kan få når man holder pause mellem blisterpakkerne. Denne blødning er en form for 'kunstig' blødning grundet fald i de hormoner, som man ellers får gennem p-pillerne. 
Så for kort at svare på dit spørgsmål, så får piger/kvinder ikke menstruation på p-piller. Det kan dog være anderledes med andet prævention som f.eks. kobberspiral og visse former for mini piller, som ikke indeholder hormoner til at stoppe ægløsningen. Der vil man altså fortsat have menstruation selvom man er på prævention.

Håber du kan bruge vores svar og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen eller gøre brug af vores chat eller telefon (70202281) i hverdage fra kl 15-19.

Mvh, PrivatSnak xx20
Gå tilbage til brevkasse