Jeg har seksuelle fantasier om min søster - hvad skal jeg gøre?

Af Dreng på 14 år

Hej. Jeg er en dreng på 14 år og har en søster på 17 år. Der skete det, at jeg engang har set hende nøgen på sit værelse, og siden da har jeg haft lyst til at røre ved hende.  Mærkelig tanke! Når jeg onanerer, har jeg seksuelle fantasier om hende. På et punkt føltes det dejligt. Jeg ved det er forkert, men jeg kan ikke få tanken ud af mit hoved.
Det er svært da vi tilbringer meget tid sammen. Når hun hjælper med lektier får jeg tit stådreng. Hvad skal jeg gøre?


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål!
Der er intet unormalt i det du skriver her. Man kan godt opleve at blive seksuel opstemt på tidspunkter, hvor man ikke har lyst til det. Det betyder ikke, at du har en interesse i at være seksuel med din søster. Der er stor forskel på, at have seksuelle fantasier og så rent faktisk at føre dem ud i livet. Derfor er seksuelle fantasier heller ikke farlige, og de må se ud på alle slags måder. Vi forstår godt, at det kan være svært og en udfordring, når i også tilbringer meget tid sammen, men måske det kan være en hjælp for dig at vide, at det du tænker og gør ikke er mærkeligt? Når man er 14 år er man i puberteten, og der kan man ofte opleve at det kan blive overvældende med alle de seksuelle tanker og følelser der kan opstå, og det kan føles temmelig forvirrende. Du spørger hvad du skal gøre, og vi tænker, at du skal tage det helt roligt og ikke være nervøs for at du gør noget forkert. Hvis du får brug for at snakke mere om det, så vil vi meget gerne snakke med dig over telefon på 70 20 22 66 eller via vores chat. Både telefon og chat har åbent mandag-fredag ml. 15 og 19, og du skal være meget velkommen til at kontakte os i dette tidsrum

De bedste hilsner
Sexlininen 
xx10
Gå tilbage til brevkasse