Tidligt i puberteten

Af Pige på 13 år

Jeg gik sygt tidligt i pupertet er er megameget foran de andre piger i klassen, de er sådan nogen små pus. Jeg er endna først lige blevet 13. Min mor siger jeg ligner en på 16! Jeg har haft mens længe. Jeg har store tunge bryster og en stor røv og kraftige lår. Jeg har vild meget hårvækst så jeg er begyndt at shave mellem benene og i røven. Jeg føler mig virkelig anderledes end de andre og de andre kigger helt vildt når vi klæder om og er i bad ved i idræt. Når jeg har soveaftaler kigger de også helt vildt når jeg klæder mig af. Men jeg kan vel ikke gøre andet end og vente på at de andre udvikler sig også? Men det er godt nok mærkligt når drengene i 9. pifter efter mig i skolen.


Svar
Hej med dig

Det er meget nemt at komme til at føle sig anderledes i teenageårene, netop fordi alle udvikler sig med så forskellig hastighed. Vi skriver ofte med både drenge og piger som føler sig anderledes, fordi de er den første i klassen eller den sidste i klassen til at gå i puberteten. Det kan være nogen i din omgangskreds tænker "ih gid det var det mig, der havde store bryster". Det kan altså være svært lige gyldig hvilken ende man er i.

Du skriver selv, at du ikke kan gøre andet end at vente på de andre "indhenter" dig, og det har du jo sådan set ret i. Der er i hvert fald intet galt med dig. Det bedste du kan gøre er at prøve at acceptere din krop, selvom det selvfølgelig er nemmere sagt end gjort. 

Du skriver også, at det er mærkeligt, når drengene i 9. klasse pifter efter dig. Det kan vi godt forstå føles underligt. Man kan argumentere for, at det generelt ikke er i orden at pifte efter folk på gaden eller i skolen. Det er det, som mange kalder for "cat-calling", og de rigtig mange modtagere synes det føles mærkeligt eller ubehageligt. Måske er det noget du kan gøre din lærer opmærksom på? Så kan der tages en snak med drengene om hvordan man opfører sig i det offentlige rum. 

Vi håber, du har fået lidt svar eller stof til eftertanke. Du er mere end velkommen til at kontakte os igen her på brevkassen eller på chat eller telefon 70 20 22 81 på hverdage mellem 15 og 19. Så kan vi snakke mere i dybden. 
Mvh Privatsnak, Xx130 
Gå tilbage til brevkasse