Bekymret for min bror

Af Andet på 12 år

Hej brevkasse. Jeg skriver fordi, for nogle dage siden sad jeg i min sofa, min bror sad ved spise bordet og kiggede på sin telefon selvom min mor havde sagt at vi skulle lægge dem væk. Min mor spørger så hvorfor han ikke lægger den væk når hun beder ham om det. Da hun for us I køkkenet hører jeg min bror mumle: "måske fordi jeg ikke har lyst til at være tilstæde." Jeg var (og er stadig) helt chokeret over det. Jeg tænker konstant om han mente noget om selvmord eller noget i den stil. Jeg sidder og ryster mens jeg skriver det her, ved ikke hvorfor. Holdet i kan hjælpe mig Vh. Personen med aret


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Du lyder som en rigtig omsorgsfuld søskende, som din bror har. Hvor er han heldig at have dig. Vi kan godt forstå, at du bliver bekymret for din bror, når du bliver usikker på, hvad han mente med at sige ”måske fordi jeg ikke har lyst til at være tilstede”. Det kan betyde mange ting, det med ”ikke at være til stede”. Måske han mente, at han ikke gad være sammen med jer lige der, eller måske han mente noget andet med det. Kun din bror ved, hvad han mente med det. Den bekymring du går rundt med om, hvordan din bror har det, er ikke noget du skal gå rundt med alene. Har du talt med din mor om din oplevelse og din bekymring og tanker? Eller har du efterfølgende talt med din bror om, hvordan han har det? Uanset hvad, vil vi opfordre dig til at række ud til nogle, du føler dig tryg ved. Din mor, bror, en ven eller andre du har nær. Det er også en måde, hvor både du – og din bror – kan du få den hjælp, I begge har brug for. Du kan også altid kontakte Børnetelefonen eller skrive eller ringe ind til os på chat eller telefon. Så sidder vi klar til at tage en uddybende snak med dig om, hvordan du har det.

Hvis du får lyst til det, håber vi du vil skrive/ringe ind til os igen på telefon 70 20 22 81. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15-19.
Hilsen Privatsnak
Xx133
Gå tilbage til brevkasse